Man skulle tro de havde fået sig et lille glas eller to over tørsten da de tilbage i 1937 skulle fastlægge rammerne for Grand Cru status i Gevrey-Chambertin. Dels var det overraskende, at de fandt det nødvenligt at definere hele 6 ekstra Grand Cru marker rundt om Clos de Beze, Chambertin og Charmes-Chambertin og dels var det besynderligt at de bare 1,82 ha. som udgjorde Mazoères-Chambertin fik tilladelse til at sælge deres vin som Charmes-Chambertin.
Med 0,73 ha. er Christophe Perrot-Minot den største lodsejer på Mazoères-Chambertin marken og han har ingen planer om at sælge sin vin som en Charmes-Chambertin. Normalt høster han nok til at fylde 14-16 fade, men ikke i 2007 hvor råd og mange umodne druer på de enkelte klaser udløste et rigidt sorteringsarbejde i kælderen inden man til sidst stod med et druemateriale med tilfredsstillende fenolisk modenden og et sukkerindhold som overflødiggjorde al chaptalisering.
En kraftpræstation som senere fik vor tids nok mest seriøse Bourgogne ekspert Allen Meadows til at konkludere: "Perrot-Minot continues to make ever more refined wines and in that context, I would suggest that 2007 may be his best vintage yet, as the wines are truly becoming increasingly elegant."
Vinen er produceret på 100% afstilkede og efterfølgende kun ganske let knuste druer fordi man gerne ville reducere indflydelsen fra bitterstofferne i kernerne. Der er gæret i en lille ståltank uden fremmede gærstammer og efterfølgende er vinen modnet 15 måneder i 40% nye egefade og fade der har været brugt 1 og 2 gange tidligere fra Allier alle købt hos Remond i Ladoix-Serrigny.
Til sidst er der foretaget en omrøring i fadene, således at vinene i de 4 fade er blevet "fedtet ind" i sit eget bundfald inden den endelige vin er sammenstukket i rustfrit stål og når den har fået tid til at falde til ro tappet på flaske uden pumpning, klaring eller filtrering.
Selvom tiden er gået, er den på ingen måde løbet fra denne vin, og lige nu (årsskiftet 2018/19) er den et studie i hvor rigt man bliver belønnet når Pinot Noir fra de ypperste producenter får lov til at udvikle sig - selv i de såkaldt mindre årgange!