Denne fine Marsannay er godt på vej til at blive en signaturvin for Arnaud Mortet, der her i sin 13. høst efter faderens tragiske selvmord brillerer med en kollektion der i overlegen stil demonstrerer, at stor ungdommelig charme og drinkability i de bedste hænder sagtens kan kombineres med et udviklingspotentiale der for de største vines vedkommende rækker på 15 og 20 år ud i fremtiden.
Vinen er skabt på frugten fra 2 parceller på til sammen 1 ha. med 25 til 40 år gamle vinstokke midt på den fine Lieux-dits Les Longeroies, som Denis Mortet fik mulighed for at købe tilbage i 1993. Marken befinder sig vest for Routes des Grand Crus helt oppe på grænsen til Chenôve, og de fleste eksperter er enige om, at denne plet vil opnå Premier Cru status næste gang appellationen skal revideres, og de bedst eksponerede parceller indstilles til at rykke en tak op i Bourgognes sindrige hierarki.
Gæring uden fremmede gærstammer med en del hele drueklaser (30%) for at bringe det link til mineraliteten, som stilkene gemmer på i spil. Efterfølgende modning i 14 måneder i fade fra François Frères (20% nye) inden den blev sammenstukket i rustfrit stål og efterfølgende tappet på flaske uden klaring eller filtrering.
Resultatet er herligt. En vin med flot frugtfokus hvor især associationerne til de mørke bær charmerer. Derunder fine friske urter og lidt fadsødme inden den friske mineralitet sætter skabet på plads og sørger for at dette endnu engang er en af de bedste vine i appellationen.
Arnaud Mortet fortalte om 2018-årgangen til vor tid måske største Bourgogne ekspert Allen Meadow, da han var forbi i januar 2020 for at smage vinene fra fad:
"Jeg har aldrig i mit liv været nødt til at skære så meget frugt bort som i 2018. Knopsætningen var ekstraordinær, og det blev hurtigt klart, at vi hverken ville få tilstrækkelig koncentrationen eller tilpas phenoliske modenhed, så vi besluttede tidligt en voldsom grøn høst på alle parceller. Ellers var sæsonen relativt let at klare, måske bortset fra at jeg bekymrede mig om manglen på regn, da sommeren var meget varm og tør. Jeg valgte at indlede høsten den 3. september, da sukkerindholdet virkelig begyndte skyde i vejret, så mine plukketeam høstede så hurtigt de kunne. Og bortset fra at det var ekstremt varmt, var de virkelig i stand til at plukke hurtigt, da modningerne var meget ensartede og frugten var nærmest fejlfri, så efterfølgende var det næsten ikke nødvendigt at sortere. Men jeg var bekymret for, at gæringerne ville begynde for hurtigt, så jeg hyrede kølevogne, som fulgte plukkerne rundt i vinmarkerne. Det var dyrt, men effektivt, da det afholdt frugten fra at begynde at gære, før den var fremme i gæringstankene. Trods den grønne høst, var udbyttet stadig overraskende højt, f.eks. var gennemsnittet i mine vine fra Gevrey-Chambertin helt oppe omkring 45 hl/ha. Det var mere end jeg havde skudt på, men hvad der også var overraskende var det, vi kalder ”rendements en jus” kvaliteten af saftig i druerne. Jeg er virkelig taknemmelig for, de valg vi traf, som ledte frem til at vi stod med et potentielt alkoholindhold på mellem 13,1 og 13,7%, hvilket måske er lidt højt, men stadig rimeligt. Jeg havde ingen problemer med gæringen og tilføjede intet undervejs. Jeg brugte mellem 30 og 40% hele drueklaser til mine Premier Crus, men med den tykke midterste del af stilken skåret fra. Jeg vinificerede også meget blødt, for selvom volumen var højere end normalt, var skindet på druerne tykt og gav et relativt højt forhold mellem fast og flydende, så det ville have været meget let at komme til at fremstille ekstremt garvesyrede vine. Med hensyn til stilen i 2018'erne er de bestemt på modne side, men de har bevaret en god friskhed og endda også en god terroir-gennemsigtighed, så jeg er stolt af resultaterne.".