Andre spændende produkter
Giesen Wines Cellar Door, Renwick, Marlborough, New Zealand
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Det er 38 år siden, at brødrene Theo og Alex Giesen pakkede en kuffert hver og forlod Tyskland for at prøve lykken i New Zealand, og mens deres lillebror Marcel uddannede sig til vinmager hjemme i Europa købte de jord og tilplantede det der dengang var verdens sydligste vingård lige uden for Christchurch.
Siden er Giesen Brothers i den grad blevet synonym med de New Zealandske vine optur, og denne vin, der tilbage i 1985 markerede brødrenes debut på markedet, er for mange blevet et pejlemærke for, hvorledes en Sauvignon Blanc fra New Zealand også kan smage.
Vinen succes har betydet, at produktionen er vokset og i dag sammenstikkes vinen af frugten fra mere end 70 forskellige parceller rundt om i Marlborough ’s berømte Wairau Valley og den lidt sydligere (køligere) Awatere Valley. Det betyder, at Marcel Giesen og hans Chief Winemaker Nikolai St. George altid har en bred vifte af modenhedsparametre og aromaprofiler at lege med og uanset udfordringerne i de enkelte årgange producerer de altid en vin, som skal tælles blandt de bedste i prisklassen.
Ovenpå flere år med tørke vendte frodigheden tilbage til Marlborough i 2017 og et køligt forår ledte frem til en behersket blomstersætning som betød at man senere ikke skar så meget til jorden som de tidligere år og det betød at der var druer nok til at absorbere saftstigningen da høsten truede med at regne væk. På trods af gråvejr og regn i næsten hele høstperioden, der strakte sig fra den 22. marts og helt frem til den 27. april 2017 lykkedes det derfor at plukke fint aromatiske og intakte druer.
Alle stilke er fjernet ved ankomsten til vingården og herefter er druerne røget direkte i de pneumatiske presser og efterfølgende gæret i rustfrit stål med opstartshjælp fra Giesens særligt udviklede gærstammer. De mange forskellige vine er herefter sammenstukket til årets cuvée i juni 2017 som efter 4-5 måneder modning sur Lie (afhængig af Lot-nummer) er blevet filtreret og tappet på flaske.
Som altid en ekspressiv og generøs Sauvignon Blanc, med den karakteristiske blanding af hyldeblomster, pink grape, limeblade og citrongræs til næsen og derpå herlig livlig og let i munden.
En dejlig vin som aperitif og naturligvis også fin sammen med friske fisk og skaldyr. Prøv den for eksempel til en gang muslinger dampet i en bouillon kogt ned med tomat, hvidløg, friske urter og Marlborough Sauvignon Blanc.
Årgang | 2017 |
Land | New Zealand |
Region | Marlborough |
Producent | Giesen Wines |
Vinmager | Nikolai St George |
Druer | Sauvignon Blanc (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Skruelåg |
Antal flasker produceret | 680000 |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 12,5 % |
PH-værdi | 3,32 |
Restsukker | 3,6 g/l |
Syreindhold | 7,0 g/l |
Indeholder sulfitter | Ja |
Lagring | 4-5 måneder i rustfrit stål. |
Forventet holdbarhed | 3-4 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 13 - 15 °C |
Varenr.: | 207689 |
Giesen Wines blev etableret i 1981 af de tyske brødre Alex, Theo og Marcel, og de har på små 40 år formået at etablere sig som en af New Zealands mest respekterede vingårde. Vinene distribueres efterhånden i mere end 40 lande, og efterspørgslen er så markant, at der konstant indgås nye aftaler og investeres i nye vinmarker og nye produktionsfaciliteter.
Egentlig havde brødrene besluttet sig for at stoppe mens legen stadig var god og satte derfor virksomheden til salg i 2006. Salget blev imidlertid ikke til noget, og forunderligt nok har de sidste ti år været en lang succeshistorie.
Oprindeligt producerede de blot én kvalitet, men efterhånden som de købte eller lejede flere vinmarker (eller som det skete i 1993 købte en gård med malkekvæg og omdannede den til parceller med Sauvignon Blanc og Pinot Noir) er der kommet der flere labels på programmet. Det har betydet at Giesen Wines har kunnet tilbyde vine både til supermarkeder, specialforretninger og gourmetrestauranter og med mere end 300 ha. er Giesen Wines også en af de største spillere i New Zealand.
Den forøgede fokus på bæredygtighed har betydet delvis omlægning til økologi, og senest er lanceringen af en række enkeltmarksvine, som modner på 1.000 liters fade efter tysk forbillede (de såkaldte fuders) blevet en så stor succes, at vinene allokeres til de kunder, som står opført på Giesens mailingliste.
Marlborough ligger på nordspidsen af sydøen i New Zealand og er ubetinget landets vigtigste vinregion. Regionen består af to paralelle dale, Wairau og Awatere. I alt dækker de knap 24.000 ha. vinmarker. Vækstsæsonen er lun, men med kølig indflydelse fra havet.
Sauvignon Blanc er den ultimativt mest plantede sort, og Marlborough Sauvignon Blanc er blevet en reference for druesorten. Ca. 60% af vinmarkerne er tilplantet med Sauvignon Blanc, Pinot Noir er næstmest dyrket med knap 20% og Chardonnay med 6%