Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 899,-
Maranges
- 6 stk. 899,-
269,-
358,67 pr. l.
6 stk.
899,-
149,83 pr stk.
Spar 715,-
Beskrivelse
Dette er er en af de relativt sjældne vine fra Maranges distriktet, der ligger syd for Santenay på grænsen mellem Côte-d’Or og Saône-et-Loire lidt væk fra turisternes foretrukne ruter. Det er ikke storladen Gevrey-Chambertin eller sofistikeret Vosne-Romanée, men det er en god, og ganske saftig og elegant, vin, som loyalt fortæller historier om de vekslende årganges bonitet på godt og ondt.
Det er Jérome Dépernon, der nu sammen med søsteren Stéphanie helt har taget over efter forældrene, og de begynder stille og roligt at sætte deres præg på domænets drift. Der er ikke tale om nogen paladsrevolution, og på papiret er driften stadig konventionel, men udgifterne til de traditionelle forebyggelses- og bekæmpelsesmidler falder, og godt hjulpet af, at de sidste par vækstsæsoner har været varme, tørre og dejlig fri for ”klima forskrækkelser” udelukker Jérome ikke, at han også vil følge tidens trend og overgå til økologisk produktion eller mere end det. Faktisk er han allerede så optaget af Rudolf Steiners antroposofiske livsanskuelse, at opbindingen af vinstokkene, fjernelsen af overflødige knopper om foråret samt beskæring og trimning hen over sommeren alt sammen sker, når månen er aftagende.
Der er tale en manuel høst fra sydvest vendte parceller med omkring 40 år gamle vinstokke mellem landsbyerne Dezize les Maranges og Cheilly les Maranges. Drueklaserne er soigneret ved ankomsten til vingården og herefter er alle stilke fjernet forud for gæringen i rustfrit stål og beton. Vinen er efterfølgende modnet 10 måneder i brugte fade hvorefter den endelige cuvée er sammenstukket filtreret og tappet på flaske.
En nydelig Bourgogne hvor det fint er lykkedes at værne om Pinot Noirs parfume. Her er kun beskedne mængder garvesyre, men masser af frugtsyre, og vinen har virkelig godt af en svingom i karaflen inden den nydes. Så vækkes de fine aromaer af brombær, lyse syrlige kirsebær og ribs til live og sammen med de diskrete noter af vanilje og lakrids fra fadede bliver dette et fint bevis på, at man sagtens kan få gode oplevelser syd for Santenay.
Nyd for eksempel vinen til lyst fjerkræ, brisler fra kalv eller lam eller helt simpelt sammen med en god omelet. Også glimrende sammen med den hvide fisk, hvis de hvide vine er sat på pause.
Producent
Domaine du Beauregard er det sympatiske par Francoise og Michel Dépernons livsværk. De holder sammen med deres datter Stéphanie og sønnen Jérôme til i udkanten af den lille flække Saint Sernin du Plain et par kilometer sydvest for Santenay, der normalt er slutdestinationen for den omfattende vinturisme i Côtes du Beaune og Côtes de Nuits.
Her har familien lavet vin til lokalsamfundet og nogle få restauranter i 5 generationer, og familiens bolig, kælderen og vineriet befinder sig inden for en radius af få hundrede meter hvor alt balancerede på grænsen mellem det smukt pittoreske og det deciderede faldefærdige.
Michel Dépernon, søn af Bernard Dépernon og barnebarn af Germain Dépernon, overtog domænet i 1976, og i de første mange år videreførte han familietraditionerne, mens der blev spinket og sparet. Det ledte frem til at han og Francoise i 1992 fik råd til at investere i mere prestigefyldte parceller, heriblandt Maranges, Maranges Premier Cru Les Clos Roussots og Bourgogne Hautes Côtes de Beaune, hvilket skabte fundamentet for, at de kunne begynde at tappe og sælge deres vine på flasker, og senere at de gav deres lille familievirksomhed det appellerende navn Domaine du Beauregard.
I dag er Jérôme tilbage efter studier på Lycée Viticole de Beaune og praktik på vingårde i Bordeaux og Bourgogne, og det samme er Stéphanie efter studier i vinhandel, vinturisme og kommunikation i Dijon og efter jobs i Australien, og det har ledt til et lykkeligt generationsskifte, hvor det er lykkedes at bevare autenticiteten i vinene og ydmygheden i værtskabet. Når man banker på porten bliver man således mødt af en varme og hjertelighed, som det ellers efterhånden er svært at finde længere nordpå i Bourgogne, hvor den massive vinturisme og store efterspørgsel har resulteret i lukkede døre og forvænte sjæle.
Jérôme og Stéphanie har sat skub i en udvikling væk fra det konventionelle landbrug og når de fortæller om deres projekt fornemmer man tidligt sympatien for ikke bare bæredygtigheden og den økologiske drift, men også for filosofien bag biodynamikken. Således fortæller de med en mund at det først er vinstokkene og siden vinen, som dikterer rytmen i produktionen, og de lægger ikke skjul på at deres arbejde er påvirket af månekalenderens frugt- og blomsterdage, og det har blandt andet betydet, at vinene udelukkende omstikkes fra fad til fad og senere klargøres til aftapning, når månen er i aftagende.
Domaine du Beauregard er medlem af den lille upåagtede "Union des Producteurs et Négociants de l'AOC Côtes du Couchois", der prøver at placere dette lille område, der fik sin egen AOC i 2000 på verdenskortet. Foreningen har i dag bare 14 medlemmer, og med sine 16 ha. tilplantet med vinstokke er Beauregard foreningens største producent.
Det var Christian Grønlykke som tilbage i 2012 i sin søgen efter alternativer til de stadig mere kostbare vine fra de gyldne skråninger fandt frem til Domaine du Beauregard, og selvom vinene dengang var noget mere rustikke end de er i dag, valgte vi med et fast blik på prispunktet, at invitere Francoise og Michel Dépernon ind i Løgismose familien. Du finder de vine, vi aktuelt kan tilbyde her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Maranges er den sydligste kommuneappellation på Cote de Beaune opkaldt efter tre byer i kommunen, Cheilly-les-Maranges, Dezize-les-Maranges og Sampingy-les-Maranges. Kommunen ligger vest for Santenay og hører teknisk set til Saone et Loire, men fordi både jordbund og vinstil har langt mest tilfælles med Cote d'Or, opfattes det som en del af samme. Vinmarksarealet er ca 170 ha hvoraf det meste er viet til Pinot Noir og en betragtelig mindre del til Chardonnay. Kommunen dækker ingen Grand Cru marker, men 7 Premier Cru marker overvejende med en jordbund bestående af kalksten og ler.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter