Klassificeringen af vinene fra Bordeaux op til Exposition Universelle i Paris i 1855 har fået en enestående betydning for eftertiden. Dengang var der bare tale om endnu en rangliste og hvis man bladrer i historiebøgerne vil man opdage at flertallet af datidens slotsejerne ikke engang bekymrede sig om at sende fremsende flasker til byernes by således at de kunne blive udstillet.
Der var dog en bemærkelsesværdig undtagelse i form af den Caroline de Villeneuve som dengang residerede på Château Cantemerle. Hun havde året forinden overdraget det kommercielle ansvar til negociantfirmaet "Place de Bordeaux" og da hun erfarede, at Château Cantemerle ikke var kommet med blandt de udvalgte blev hun så rasende, at hun konfronterede købmændene med det Caroline de Villeneuve mente var købmændenes uduelighed.
På et møde i september 1855 dokumenterede hun, at det af Napoleon III udpegede syndikat af medlemmer fra Le Chambre de Commerce de Bordeaux havde undladt at indhente opnåede salgspriser for Château Cantemerle fordi vinene i en årrække var blevet solgt direkte til Holland. Mødet endte med et forlig, som betød, at Château Cantemerle blev løftet ind som et ekstra slot i 5. Grand Cru Classé mens verdensudstillingen fortsat var i fuld gang.
Det er derfor ikke helt korrekt, når de fleste kilder hævder, at Mouton Rothschild forfremmelse til 1. Grand Cru i 1973 var den første revision af 1855-klassifikationen.