Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre fristelser fra Weingut Dautel
Weingut Dautel, Lauerweg 55, 74357 Bönnigheim, Tyskland
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
I en tid hvor vores samlede vinforbrug funderes på frugten fra stadig færre forskellige druesorter er det opmuntrende, at den herhjemme upåagtede drue Lemberger er ved at blive omdrejningspunktet i den røde revolution, som lige nu finder sted i den før så altmodische udkantsregion Württemberg.
Det er især en håndfuld yngre vinbønder som så og sige har taget sagen i egen hånd. I stedet for at løbe med strømmen og plante Pinot Noir kigger de mod øst og planter Lemberger på nogle af deres bedste skråninger og resultatet er stribevis af elegante og delikate rødvine, der, som Thomas Bohl på det danske site på Winelab.dk allerede i 2018 noterede ”oveni købet giver smæk for skillingen”, og som flere og flere i regionen kalder ”vores skjulte skat”.
En af druens ypperste ambassadører er Christian Dautel, som efterhånden producerer en hel håndfuld forskellige, som angiveligt har været medvirkende årsag til, at Dautel ’s sortimentet i 2018 blev hædret som KOLLEKTION DES JAHRES 2018 WÜRTTEMBERG af det tyske WEIN-PLUS med følgende begrundelse: "Die Finessen, die neue Generation gerade aus den Roten inzwischen herauskitzelt, stellen den Betrieb auf eine neue Stufe".
Dette er en af de lidt mere seriøse vine i Dautels kærlige favntag med druen Lemberger. Der er tale om håndhøstede druer fra op til 50 år gamle vinstokke, der står i rødlige ler sten med aflejringer af gips- og klippesalt, den såkaldte Gipskeuper, der dominerer store dele af den såkaldte Steigerwald-Formation, og er med til at profilere vinene.
Der høstes både 2 og 3 gange på de forskellige parceller for at klippe klaserne på det helt rette tidspunkt, og Christian Dautel ’s høstarbejdere, som vender tilbage år efter år, er instruerede i at soignere klaserne allerede oppe på skråningerne. Nede foran vinkælderen sker der endnu en sortering inden alle stilke fjernes og druerne knuses ganske let forud for gæringen, der foregår uden fremmede gærstammer direkte i små og større brugte franske fade, hvor vinen også modner 12 måneder frem mod det endelige sammenstik, en let filtrering og aftapningen på flaske.
En meget stimulerende vin med dejlige noter af hindbær og brombær, der smelter smukt sammen med krydrede lag af peber, røget bacon og vanilje der bliver omfavnet af frisk syre og velintegrerede tanniner til sidst. En reel øjenåbner for dem, som ikke kender til druen Lemberger. Eller Blaufränkisch som den hedder i Østrig. Eller Kékfrankos som den hedder i Ungarn. Eller forskellige gradbøjninger af Frankovka, Frankinja og Franconia hvis vinstokkene står i Slovakiet, Kroatien, Serbien, Slovenien eller i Italien.
Gastronomisk har vinen nogle af de samme egenskaber som god Beaujolais eller rød Macon. Prøv for eksempel til hanekylling i estragon, kalvenyrer med sennepssauce eller en rigtig retro boeuf-stroganoff.
Årgang | 2018 |
Land | Tyskland |
Region | Württemberg |
Distrikt | Stromberg |
Producent | Weingut Dautel |
Vinmager | Christian Dautel |
Druer | Lemberger (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Antal flasker produceret | 7000 |
Produktionsform | Under konvertering til økologi |
Alkoholprocent | 13,0 % |
Restsukker | 2,5 g/l |
Syreindhold | 4,8 g/l |
Svovlindhold | 80 mg/l |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 12 måneder på brugte franske fade i forskellige størrelser. |
Forventet holdbarhed | 4-5 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 14 - 16 °C |
Varenr.: | 216789 |
Hos Weingut Dautel kan de stolt dokumentere at familien har beskæftiget sig med vin avl siden 1510 og at Ernst Dautel og Christian Dautel i henholdsvis tyvende og enogtyvende generation fører traditionerne videre.
Det var dog først i begyndelsen af 1980'erne at Ernst Dautel besluttede at forlade det lokale kooperativ kort efter han var "sluppet ud af" Universitet i Geisenheim. Som så mange andre unge fremadstræbende vinbønder ønskede han at tappe sin egen vin og udfolde potentialet i de vinmarker som havde tjent familien i mere end 500 år. Målet var om muligt producere vine der var lige så gode eller bedre end dem han havde smagt på sine rejser i Italien og Frankrig og inspirationskilde var den store fadlagrede vine fra Bourgogne, Toscana og Piemonte.
Ernst Dautel blev en af pionererne da tyskerne begyndte at genopdage hvad de kunne udrette med Spätburgunder. I 1985 modnede han for første gang frugten fra familiens bedste parceller med Pinot Noir i nye fade fra Bourgogne og samtidigt indledte han en indædt kamp med myndigheder om at få legaliseret Chardonnay i Baden-Württemberg. Han fik sine tilladelser, og i årene frem mod årtusindskiftet blev han kendt som "Der Wilder Barriguewinzer" og et forbillede for en hel generation af vinmagere som satsede på at skabe autentiske Chardonnay, Weissburgunder og Spätburgunder vine, der kunne begå sig når de internationale kritikere kom forbi og vinde priser ved de store konkurrencer.
Ernst Dautel blev medlem af VDP, blev tildelt "Der Deutscher Rotweinpreis", fik opslag i Hugh Johnsons vinguide og senere fulgte fyldige portrætter i Stephan Reinhardts "The Finest Wines of Germany", i Stuart Pigotts monumentale "Wein spricht Deutsch" og topplaceringer i de tyske vinguider "Gault-Millau" og "Eichelmann - Tysklands vine". Weingut Dautel blev med andre ord en del af den tyske elite!
I dag er next generation i skikkelse af den meget sympatiske og passionerede Christian Dautel kommet hjem til gården og i 2013 overtog han i al fredsommelighed ansvaret i kælderen. Også han er dimitteret fra universitet i Geisenheim og har inden han vendte hjem praktiseret i Sydafrika, USA, Australien, studeret biodynamisk vinkultur hos Franz Weninger i Østrig og ikke mindst tilbragt et halvår på Domaine Comtes Lafon i Meursault for at komme i synk med sin fars fascination for fadlagret Chardonnay fra de allerøverste hylder.
Weingut Dautel kultiverer i dag 13 ha. herunder adskillige parceller på de berømte skråninger Wurmberg, Forstberg, Michaelsberg og Sonnenberg hvor vinstokkenes rødder når ned i kalkrige jordlag der er op mod 20 millioner år gamle. I de gode år bliver det til op mod 80.000 flasker fordelt på 22 forskellige vine der kommer i den sædvanlige tyske kvalitetspyramide med de altid fine Gutsweine i bunden fulgt af de stadig mere imponerende Ortsweine, VDP. Erste Lage weine, VDP. Grosses Gewächs og så nogle særlige Selection -S- Weine, som man kan passe ind i hierarkiet alt efter ens personlige præferencer for flot, men også massiv fadlagring.
Så mangler vi lige Hannelore Dautel som tager imod og altid er generøs med smagsprøverne når man kommer på besøg. Hun mødte Ernst tilbage i midten af 1970'erne og da de blev gift fulgte en række af de bedste parceller fra hendes familie med ind i ægteskabet.
Württemberg ligger i den sydvestlige del af Tyskland mellem Baden og Bayern. Vinmarksarealet strækker sig over ca 11.500 ha. Den fleste marker er centraliseret omkring floder, særligt Neckar floden og dens bifloder. Flere af de bedste vinmarker er placeret på skrænter end til floden. På linje med naboregionen Baden udgør rødvinsproduktion en betragtelig del med Trollinger som den mest plantede blå drue. Også Schwarzriesling, Lemberger og Spätburgunder dyrkes i mere udstrakt grad i Württemberg, mens Riesling fører an for de grønne sorter sammen med Müller-Thürgau og Kerner. Württemberg har traditionelt været domineret af korporativer, og de står stadig for mere end 80% af hver høst. Det meste vin sælges lokalt.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring