Selvom Attilio Ghisolfi holder til på toppen af det vidunderlige amfiteater af vinstokke, som italienerne kalder Bussia og som tilbage i 1960'erne blev den første egentlige Cru for Barolo, har familien valgt at tilplante et par ha. med Pinot Noir på en nordvendt skråning, som måske alligevel ikke ville være det bedste sted for Piemontes fornemme førstedame Nebbiolo. Det er kærligheden til Champagne og Bourgogne, som tricker rigtig mange italienske vinproducenter, der også driver Ghisolfi og selvom familien oprindeligt kaldte det for et ”midlertidigt eksperiment”, er det blevet til lidt mere end en sommerflirt. Vinstokkene er efterhånden blevet mere end 20 år gamle og de to vine der kommer ud af anstrengelserne, en Spumante metodo classico extra brut med 48 måneder på bærmen og så denne røde Pinot Noir Pinay, er fast i sortiment.
Navnet Pinay rimer på druen og har samtidigt en reference til ou pair piger fra Filippinerne og dermed lykkes det elegant at signalerer, at denne røde Pinot Noir er den udefra kommende i flokken. Der er tale om en vin som kun produceres i de bedste år. Driller vejrguderne bliver hele høsten vekslet til Spumanti, men når alting, som i 2016, er godt bliver de bedste druer vekslet til en 3-4.000 flasker af denne vin.
Vinstokkene står få hundrede meter fra Attilio Ghisolfi nede i noget vi vel nærmest kan kalde baghaven på Casa Visette, som for et par år siden blev renoveret af det finske par Sari og Petteri Laine og nu fungerer som en aldeles vidunderlig agriturismo. Høsten er manuel med soignering af klaserne allerede nede hos Sari og Petteri. Herefter transporteres de i plast kasser den korte tur op til vingården hvor alle stilke fjernes efter endnu en sortering. Herefter knuses druerne hvorefter de får lov til at udvikle den aromatiske kompleksitet i 48 timer inden de forvandles til vin uden fremmede gærstammer og med hyppige omrøringer og overpumpninger for at ramme det lidt mørke udtryk, som Gian Marco Ghisolfi favoriserer. Vinen modner 12 måneder på franske barrique (20% nye) inden den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske.
Vinen skænkes med en for Pinot Noir relativt stor farveintensitet og selvom den nu har været i flasken i et par år er de søde krydrede noter fra fadene fortsat i front både i næse og mund. Det er derfor en god ide lige at plaske vinen på en karaffel inden den skænkes således at der bliver mere plads til frugten, der anføres af sorte kirsebær. Ganske fyldig, men på ingen måde voldsom. Bare varm og stadig mere aromatisk efterhånden som den får lidt tid i glasset og til sidst nærmest silkeagtig når tanninerne slipper vinen fri. Ikke videre burgundisk og heller ikke særlig piemontesisk, men bestemt Ghisolfisk!