Der er ingen tvivl om, at La Spinetta er den helt store komet på den Piemontesiske stjernehimmel i det nye årtusinde, og i dag er der kun få, der tænker på, at det kun er 25 år siden, det hele endnu var i sin vorden. I 1990'erne kørte Rivetti-brødrene rundt i Barbaresco og Barolo og drømte om at købe jord på nogle af de berømte skråninger, men der var ikke meget af det rigtig sjove, der kom til salg, og det, der gjorde, var udenfor deres økonomiske rækkevidde.
I stedet besluttede de at forfølge Giorgio Rivettis drøm at få lov til at lege med Chardonnay og Sauvignon Blanc og købte knap 3 højtbeliggende allerede tilplantede ha. oppe bag flækken Mango, hvorfra der var/er den dejligste udsigt ned mod Treiso og ind over grænsen til det forjættede Barbaresco-land.
La Spinettas Chardonnay, der blev opkaldt efter brødrenes mor, og så denne Sauvignon Blanc, der nogen gange ankommer som en "Limited Edition", er således reminiscenser fra opsparingsperioden før det hele eksploderede. Der er tale om frugt fra 1 ha. med omkring 40 år gamle vinstokke med rødderne i sandet næringsfattig jord i mere end 500 meters højde. Der har lige siden Giorgio Rivetti købte "udsigten" været tale om Sustainable Farming, hvilket vil sige, at de bæredygtige principper med fravalg af såvel herbicider som pesticider er på dagsordenen og lige nu tager man skridt til økologisk konvertering. Høsten er manuel med transport i små plastikkasser de 10 km. ned til vineriet udenfor Castagnole delle Lanze, hvor klaserne soigneres inden alle stilke fjernes forud for presningen.
Mosten får lov til at sætte sig koldt (bundfælde) inden den forvandles til vin ved lav temperatur uden fremmede gærstammer direkte i brugte franske fade. Den alkoholiske gæring får lov til at glide over i den malolaktiske, og vinen modner i 12 måneder eller indtil Giorgio Rivetti vurderer, at nu er nok, nok. Herefter flyttes vinen til rustfrit stål, hvor den modner videre i 12 måneder frem mod aftapningen på flaske, og derpå følger endnu 6 måneder inden frigivelsen til salg. Man skal med andre ord trække 3 fra det aktuelle kalenderår for at beregne den friskeste årgang af vinen.
Vinen blev produceret første gang i 1999, og har siden skabt både respekt, begejstring og diskussion. Trods fraværet af Semillon er den mere Graves end Sancerre i sin profil. Stadig lys halmgul med grønne refleksioner og med dejlige noter af mirabeller og salvie, der spiller fint sammen med urterne og det lille vaniljeprik fra fadene. Fyldig, ja nærmest intens i munden hvor en fin syre og en flintet mineralitet sikrer det rette drive fra start til slut. En vin som smager dejligt og virker klar nu, men Giorgio Rivetti hævder, at den også vil være interessant både 15 og 20 år efter høsten. Det har vi stadig til gode at opleve.