• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Fine og intense Sauvignon Blanc-vine

Producent: Domaine de La Rochette Område: Touraine, Loire

Byd velkommen til Domaine de la Rochette og deres to fine Sauvignon Blanc-vine – særdeles gode alternativer til Frankrigs ikoniske, men også af spekulanter veludnyttede, Sancerre.

Fagekspert, Per Bach

 

Touraine Sauvignon Blanc 2018

Høst med moderne høstmaskiner på rette tids- punkt og på få timer. 100% afstilkning og omhyg- gelig sortering af druerne. Kun frit løbende most. Gæring i rustfrit stål og modning 6 mdr. sur lie inden aftapning. Flot ren Sauvignon, som åbner mere mineralsk end blomstrende, men derfra stikker det hurtigt af, og til sidst omfavnes bunden af ingefær, æblekerner og astringerende flækket pomelo af parfumeret mandarinsaft og æbleblomster. Slank, læskende og samtidig også med god intensitet.

Touraine Chenonceaux Blanc 2017

Ligeledes maskinhøst, men her fra parceller med 40-60 år gamle vinstokke. Omhyggelig sortering af druerne. Kun frit løbende most. Dekantering i 48 timer inden gæringen i rustfrit stål. Modning i stål i 12 mdr. frem mod aftapningen. Generøst blomstrende på én gang højintens og omfavnende mild Sauvignon med lag på lag af eksotiske frugter leveret på en subtil bund af intet mineralitet. Angiveligt en af de bedste Sauvignon-vine, der er produceret uden for Sancerre i 2017!

 

Der er al mulig grund til at tage Sauvignon-druen under armen og gå på opdagelse efter nye legekammerater i Loire-området. Hele 10 små stjerner på Michelin-kortet bliver det til, og ingen af dem er længere borte end en rask cykeltur i de billedskønne omgivelser, hvis man er udrustet med gode ben.

Jeg valgte dog at snyde lidt, da vi indledte jagten på nye Sauvignon Blanc-marker. I stedet for herlige cykelture i de blide bakker omkring Loire oden, blev det til en tur på Apost- lenes heste rundt i messehallerne under ProWein i Düsseldorf i marts. Her var de 10 alternativer så smukt repræsenteret, at det blev en af de dage, hvor det til sidst blev svært at vælge hvilke vine, der skulle inviteres til eksamen på Nordre Toldbod.

Så på dagen, hvor de røde faner blafrede og fadøllet flød i Fælledparken, sad vi på Nordre Toldbod og evaluerede de adskillige muligheder. Her var det en vin fra det nyslåede Chenonceaux-distrikt, som stak af fra alle de andre, og da den kom sammen med en Touraine Blanc, som mange Sancerre-producenter givet ville være stolte over, var vi ikke i tvivl. Velkommen til to nye og fine Sauvignon Blanc-kammerater!

Vingården

Domaine de La Rochette ligger omkring 15 km. fra det sted, hvor det berømte Château de Chenonceau næsten bygger bro over Cher- oden og dermed i hjertet af den del af Loire, som er med på UNESCOs verdensarvsliste. Domainet råder over 45 ha., som ligger samlet oppe på det plateau, som følger flodens løb. Her regerer kalkholdig tufa og flintrig ler og kalksten kendt som "Aubuis" og "Perruche", der giver vinene karakter og som angiveligt er årsagen til, at omkring 150 ha. langs Cher-floden i 2011 blev forfremmet til Touraine Chenonceaux. Der er tale om en lille familievingård for foden af plateauet, og ligesom så mange andre steder på egnen gemmer der sig en historisk dyb kælder bag de beskedne bygninger, som oprindeligt blev udgravet for at hente byggematerialer, men som nu fungerer som det perfekte sted for opbevaring af vinene.

I dag er det Vincent Leclair, som står i spidsen for domainet. Han er 4. generation og er, siger han selv, nærmest opflasket med fortyndet Sauvignon Blanc i sutte asken. Han arbejdede skulder ved skulder med faderen François i nogle år og fik sin første egen høst i bogen i 2014. Han er medlem af Vigneron Indépendant og følger deres Charte (manifest) om respekt for naturen og traditionerne. Han sympatiserer med de bevægel- ser, der lægger sig tæt op ad økologien, men undsiger den bureaukratiske certificering.

”Jeg behøver ikke stempler”, siger Vincent og fortsætter: ”Jeg tror vinstokkene og vinene betaler tilbage på det, som vi giver dem. Så hvis vi ikke vil dem det godt, får vi heller ikke noget godt tilbage. Det handler om ydmyghed. Glemmer vi det, kan vi ikke lave anstændige vine.”