• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

EMMERICH KNOLL HAR BEGAVET OS MED HVIDE VINE I REN VERDENSKLASSE!

Producent: Emmerich Knoll | Område: Wachau, Østrig

Fagekspert, Per Bach 

Vi har smagt det store udtræk fra Knolls nye 2017-kollektion nede i Østrig og senere er vi blevet begavet med et udsøgt udvalg på Toldboden. Vi kan simpelthen ikke få armene ned og iler derfor med at præsentere en helt særlig smagekasse med østrigsk Riesling og Grüner Veltliner i verdensklasse. 6 forskellige vine hvoraf flere de sidste par måneder er blevet så hypede, at de desværre kun kommer til salg i Danmark i denne ene eksklusive smagekasse.

2017-kollektion fra Weingut Emmerich Knoll er ganske enkelt enestående. Kun næsten naboerne i Wachau Franz Hirtzberger, Rudi Pichler, F.X. Pichler og så måske Willi Bründlmayer i Kamptal kan være med her. Og så måske alligevel ikke!

Ingen af de 4 har over tid produceret lige så mange sensationelle kultvine som Knoll, og kigger vi på det, der kom ud af det sidste be- søg fra Falstaff Magazin, der i den grad har fingeren på pulsen når det gælder det gode liv i Østrig, flyder Knoll forbi konkurrenterne.

De 2 udsendte blev præsenteret for 22 vine. Alle vine blev optaget i guiden, og alle vine hoppede op på eller pænt forbi de magiske 90 point. 22 forskellige vine fra samme producent med 90 point eller mere i samme årgang er ikke set tidligere hverken i Falstaff Wein Guide eller i nogen anden guide, og den mangeårige chefredaktør

Peter Moser bemærker da også, at dette er en rekord, som meget vel kan komme til at blive stående.
Sidst i september 2018 var Stephan Reinhardt 
også forbi på vegne af Robert Parker. Historien gentog sig. Han blev bare blæst bagover.

3 fl. Grüner Veltliner & 3 fl Riesling

2017

Riesling Ried Kellerberg Smaragd

2017

 

Riesling Smaragd Ried Kellerberg 2017

1 flaske 485,-

2 flasker 750,- SPAR 220,-

Fyldig, salt, blomstrende og elegant Riesling, der bliver spiddet af gnistrende ren, moden citrus.

Et af mit livs bedste smagninger...

Der er nogen dage, der er bedre end andre, og hvis man er heldig, er der dage, som ender med at blive så fantastiske, at de bliver til et minde for livet. Sådan en dag blev det, da vi sidst i august sidste år besøgte Weingut Emmerich Knoll i den lille vinby Unterloiben an der Donau.

Vi var blevet sat i stævne under æble- træerne i den skygge- fulde gårdhave på Loibnerhof, der ligger ved siden af vingården og drives af fætteren, Josef Knoll.
Her vankede der kaffe og nærende cremeschnitte mit
frischen erdbeeren, mens vi ventede på Emmerich Knoll Jr., der lige skulle ud af et møde inde i Krems. (Alle førstefødte drengebørn og hunde, der ikke er født tæve, hedder Emmerich i den familie)

Emmerich arriverede og ordinerede straks kildevand, så vi kunne få kaffen og kagen på behørig afstand, inden vi skulle have Knoll-vin i glassene, og mens der blev linet op til smagning, fortale Emmerich om 2017-årgangen, som han og farmand slet ikke havde haft den store dus til, fordi det havde været så tørt, at bladene var begyndt at visne på vinstokkene allerede i slutningen af juni. Det havde næsten fået sukkeroptaget i druerne til at gå i stå, men så kom regnen, og efter en lang og kølig sensommer endte familien Knoll med at høste smukke ekstraktrige druer med netop den syre, der skulle til, hvis man er næret af drømmen om at skabe exceptionelle Riesling og Grüner Veltliner-vine.

Knoll holder til i den lille by Unterloiben i Wachau-distriktet et halvt hundrede kilometer vest for Wien.

I mellemtiden var de første vine skænket, og vi var alle- rede godt i gang med en af de der smagningen, hvor det
er svært ikke bare at sluge det hele. Nogle vine kom fra friske asker. Andre havde været åbnet både en, to og tre dage, men fra tidligere besøg vidste vi, at dette intet betød. Ja det er endda sådan, at især de unge Riesling-vine tager på i vægt og bliver mere blomstrende, når der bliver lidt mere plads i askerne!

Sædvanen tro fokuserede Emmerich først på vinene fra de tidligst høstede druer, og vi smagte derfor først en helt let, nærmest skælmsk Grüner Veltliner Steinfeder og nuppede derpå 6 forskellige Riesling og Grüner Veltliner-vine, som alle befandt sig i den mellemste såkaldte Federspiel-kategori. Det var en duel, som virkelig fik os til at føle os velkomne "An der schönen, blauen Donau", og da de blev fulgt af en sart Spätburgunder Rosé og et par parfumerede Gelber Muskateller-vine, smilede vi fra øreflip til øreflip.

Da Emmerich Knoll først tapper flertallet af sine Smaragd-vine i løbet af september, var det nu blevet tid til en tur i kælderen, eller rettere sagt kældrene, idet familien har fået bygget en ny kælder, som i 2014 blev forbundet med den gamle via en lang underjordisk tunnel. Her fandt Emmerich den lange pipette og wienerstigen frem, og så fulgte vi ellers med, mens Emmerich kravlede rundt på de gamle fade og førte os igennem smagningen af familiens 8 enkeltmarksvine og de 2 legendariske Loibner Smaragd Vinothekfüllung. Det var en eventyrlig forestilling!

Det hedder sig, at vinene fra Weingut Emmerich Knoll er langsomme startere, og at man bliver rigt belønnet, hvis man udviser tålmodighed og venter 5 og 10 år.

Det sidste er muligvis rigtigt, men det første er lodret forkert. Knolls vine er overbevisende og charmerende allerede inden de kommer på aske, og når jeg kigger ned i de noter jeg har taget i løbet af de 12 år som Løgismose har løftet dette agentur, dokumenteres det, at Knoll formår at producere vine, der leverer på et tårnhøjt niveau uanset om de er helt friske eller ude på en spændende rejse frem mod et mere udviklet udtryk. Det er ren verdensklasse!