• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Viden om vinglas

Chefsommelier Thilde Maarbjerg 

Selvom jeg har smagt vine af adskillige glas specificerede helt ned på den enkelte druesort, finder jeg nedenstående fire typer glas som værende  tilstrækkelige for langt de fleste, mig selv inklusive. 

Hvad man spiser til, er den stærkeste manipulator af vins smag, og det kan gå fra succes til fiasko. Her sker det lidt for ofte, at vinen bebrejdes, selvom en uheldig madsammensætning langt oftere er skyldneren. Som f.eks. kransekage og tør champagne, for nu at pege på en klassiker.

Vinens temperatur er ligeledes en manipulator. Alle vine har som udgangspunkt ”et blødt punkt”; en præcis serveringstemperatur, hvor vinen viser sig flottest rent teknisk. Vinnyderens tilstand har dog også indflydelse på, hvordan vinens temperatur opleves. Fryser vedkommende, er der en tendens til at serveringstemperaturen ønskes højere end optimalt, og således vice versa.

Sidste væsentlige faktor er valg af glas. Stilkens længde har ingen betydning for smagen, men udelukkende i forhold til hvordan man holder på glasset – hvis det vel at mærke har en stilk. Det korrekte er at holde på stilken og ikke rundt om kuplen. Kuplen bør ikke røres, når vinen nydes, men spiller til gengæld en stor rolle i forhold til at fremhæve vinens facetter i duft og smag. Kuplen bør altid snævre ind i toppen, så aromaerne kan samles præcis dér, hvor næsen sættes til glasset. Afhængig af vinens stil og attributter, vælges kuplens form.

Er der tale om en rødvin med struktur, syre og tanniner, vælges som udgangspunkt et glas med en mere slank form, kaldet bordeauxglas. Er rødvinen mere rund og blød i udtrykket vælges som udgangspunkt et bredere glas, kaldet bourgogneglas.

Hvidvine uden fad serveres i mindre glas med bordeaux form og fadlagrede hvidvine serveres i Bourgogne glas. Ovenstående er vejledende, der er enkelte undtagelser.

Lær den korrekte serveringtemperatur for de forskellige vintyper

Få det bedste ud af dine vinglas

Bliv klogere på hvordan du vasker dine vinglas og hvordan du opbevarer dem korrekt.

Læs Thildes tips