• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Mad i forandring

Jeg har lige været i Japan. Interesserer man sig for mad, er det måske verdens mekka, og selv de steder, der normalt omtales som gastronomiske højborge, skal stå tidligt op for at følge med.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg 

 

Sammenfattet kan Japans madkultur koges ned til usammenlignelig diversitet og fastholdelse af traditionelle tilberednings- og konserveringsmetoder kombineret med en forholdsvis succesfuld afværgelse af vestlig indflydelse. Vestlig indflydelse definerer jeg her som multinationale selskaber, der via aggressiv ekspansionsstrategi, lave prispunkter og banale, allestedsnærværende reklamer tryllebinder masserne med deres næringsarme frankenfood. Det er også at finde i Japan, men meget begrænset i forhold til de este andre lande i verden.

Måltidet i Japan består af mange små enkeltstående bidder, og det er med til at forklare det overvældende udbud af varer på markederne fra søagurker og fiskesæd i råvareafdelingen til omeletter med tørret tunmave og mini-blæksprutter på pinde i convenience-afdelingen.

Viden om kvalitet i råvarer og mad er ikke medfødt. De fleste af os bryster os af at kunne smage forskel på hvad, der smager godt og dårligt, men for det første siger det ingenting om kvalitet og for det andet er vores individuelle vurdering af godt og dårligt i høj grad baseret på hvad, vi er blevet udsat for gennem vores liv. Præferencer skabes gennem gentagende stimuli, ligesom vi sansemæssigt adapterer til særlige smage og endda kræver mere og mere af samme for at blive tilfredsstillet. Kræsenhed er et resultat af overflod og velstand, hvor vi ikke tvinges til at smage forskellige ting, hvis vi ikke vil.

Vi var aldrig overlevet som race, hvis vores forfædre havde været kræsne. I dag er mad komfort, ikke overlevelse. Det indsnævrer vores verden og i sidste ende vores fødevareudbud. I en verden, der mest af alt handler om penge, drives også vores mad derhen, hvor salget og ikke mindst profitten er. Det konstruerede, det billige, det arme, det nemme, det holdbare. Fødevareindustriens magt vil kun vokse i takt med, vores madvaner i stigende grad peger i retning af convenience. Der bygges lejligheder i København nu – uden køkken. Det siger meget om udsigterne til, hvorvidt mennesker vil være i stand til at koge et æg selv i fremtiden.

Hvem bestemmer egentlig hvad vi spiser?

Vi ønsker at byde ind på madscenen i Danmark og inspirere til hvad, der sættes på bordet i de danske hjem. Nye retter, nye råvarer, nye vine, nye sammensætninger. Det er ikke vores ambition, at sætte en kæp i hjulet for udviklingen, men at udfordre niveauet på f.eks. convenience og råvarekvalitet. Vi har i dag mulighed for at sikre diversitet og velsmag, selvom det skal være nemt og gå stærkt, og det er på vores dagsorden i Løgismose. Måltidet skal også i fremtiden være noget særligt, noget centralt, noget samlende, noget stimulerende. Hvem er den næste, du skal dele det med?

 

Det drikker jeg i maj. Klik her.