• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

LUKSUSSODAVAND FRA LURISIA

Tankerne går til den underskønne Amalfikyst i Italien, hvor citrustræer trives på selv de mest dramatiske klippeskråninger og nyder godt af den sydvendte eksponering direkte ud til Middelhavet. Der vokser citrustræer mange steder i Italien, men Lurisia, som har hovedsæde i Ligurien, har udvalgt 3 forskellige fra 3 steder, som er helt exceptionelle. Det er der kommet en serie af elegante, forfriskende og perfekt balancerede læskedrikke ud af. Det er sodavand på højt niveau, og man fornemmer tydeligt, at de få, sublime ingredienser bærer smagen i sig selv. Enkelt, rent og velsmagende.

Contratto spritz sæt stående på bord

Contratto spritz - Sommer i glasset

Contratto Spritz – den ultimative drink i solen har flere og flere fået øjnene op for. Spritz er et italiensk fænomen, der har bredt sig langt ud over landets grænser. I Løgismose har vi vores helt egen foretrukne opskrift med Contratto Aperitif lavet på en af de ældste opskrifter på den vermouth, der bruges til den populære drink.

Aperitif udmærker sig ved ikke at være tilsat kunstige farve- eller smagsstoffer og ved at have en perfekt balance mellem det søde og krydrede samt den lille snert af bitter friskhed, som giver den færdige drink en vedvarende eftersmag. I opskriften indgår blandt andet appelsin, rabarber, mynte, ingefær og salvie, som er så sirligt sammensat, at ingen smagsgivere får lov at dominere.

I den klassiske opskrift på Spritz indgår danskvand, men vi synes, den er bedre, når der udelukkende bruges spumante som blandingspartner. Ønsker man en mere lavalkoholisk version kan halvdelen af spumanten selvfølgelig erstattes med danskvand.

Sådan gør du:

Hæld 3-4 isterninger og en appelsinskive i et vinglas Tilsæt 1/4 del Contratto Aperitif
Top op med 3/4 dele Spumante
Rør evt. let rundt med en ske en gang eller to, så vin og Aperitif blandes.