• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Sig goddag til Godello

Producent: Bodegas y Viñedos Gancedo | Område: Bierzo, Spanien

Der er stadig sådan, at de fleste først og fremmest forbinder Spanien med solide rødvine og sprudlende Cavaer, og det er egentligt en lille smule ærgerligt. For lige bag ved alt det velkendte er en ny generation af gennemgående optimistiske vinbønder i fuld gang med at puste nyt liv i alle de spændende druer, som blev lidt beklemte, da den franske flodbølge rullede ned over Den Iberiske Halvø. Især på hvidvinssiden er oprøret mod Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Gris ved at gribe om sig, og især oppe fra det køligere, nordvestlige hjørne af Spanien pibler det frem med forfriskende alternativer til de etablerede verdensdruer.

Fagekspert, Per Bach

 

GODELLO

Lige nu rendyrker flere og flere producenter Godello-druen, som ellers har måttet spille 2. violin i generationer. Og deres resultater er så bemærkelsesværdige, at nogle af de højeste point, der lige nu bliver givet til spanske hvidvine hos Robert Parkers amerikanske Wine Advocate og den mindst lige så toneangivende spanske Guía Peñín, går til Godello.

I 1980'erne var druen lige ved at forsvinde helt, men tiderne skifter, og nu kalder den britiske vinskribent Jancis Robinson Godello for ”Glorious” i en artikel, som hun indleder med ordene: ”The more I taste this north-west Spanish white wine variety, the more I love it. ”

GANCEDO

Vores første bud på en fin Godello-vin kommer fra det lille familieforetagende Bodegas y Viñedos Gancedo, som i mange år mest var kendt for pålidelige, men måske ikke særlig ophidsende vine. Det blev der lavet om på sidste år, da det lykkedes at ansætte den i Spanien meget respekterede Nacho Álvarez Losada som vinmager. Han var ellers lige blevet forfremmet til ledende vinmager i den mægtige Grupo Jorge Ordóñez, men savnede familien og det at have ”hands on” i det daglige. Så da barndomsveninden Ana García Amigo, som står i spidsen for Gancedo, ringede til ham var engagementet nærmest en formalitet.

Et af resultaterne af dette samarbejde er denne første rene Godello fra Gancedo, som blev lanceret ved noget, der udviklede sig til en lille byfest i april 2019. Vinen er allerede smagt af Alberto Ruffoni fra Guía Peñín, og han har meddelt, at den i debutårgangen vil blive begavet med 90 point i Vinos De España 2020.

Bierzo Godello Vinas de Altura, 2018

Vinen bliver primært skabt på frugten fra vinstokke, der står på 4 stenede og sandede hektar. på en stejl skråning i nærheden af et gammelt keltisk fort kaldet Lamas de Picón. Derudover krydres der med 5% frugt fra 75- 90 år gamle Godello-stokke, som står spredt mellem Los Almendros (mandeltræerne) lidt længere oppe af samme skråning.

Høsten er manuel med soignering af dru- erne forud for presningen, og som noget særligt og nyt indfryses den friskpressede most i 24 timer. I følge Nacho Álvarez skaber dette en større intensitet i de pri- mære aromaer under den efterfølgende gæring og den 8 måneder lange mod- ning i rustfrit stål.

En meget velafstemt vin og en vel- lykket debut for Nacho Álvarez, som nærmest virtuost demonstrerer, hvor mange sarte sensationer det er muligt at lokke ud af Godello-druen. Diskrete noter af æble, mirabelle, nektarin og blomstrende jasmin, der bliver holdt nt i skak af moden citrus. Derpå en herlig kerne af saftig frugt og et lille intet mineralsk bid til sidst. Bravo!

Opskrift

Sandart med kartoffel-gratin & tomat- & løgkompot

Få opskriften