• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Nyd efteråret med portvin i glasset og konditorens toscatærter

Producent: Manoel D. Poças Junior | Område: Tawny Port, Portugal

Uanfægtet af at man begynder at markedsføre portvin om sommeren som Chilled Tawny eller hvid portvin med tonic og is, så er det i hvert fald hos denne signatur mest om efteråret og vinteren, at lysten til et godt glas portvin melder sig.

 

Skal man vurdere kvaliteten på et portvinshus, så er 10 års-tawny et rigtig godt sted at starte. Mange producenter mener selv, at det er i deres 20 års-tawny, man finder de bedste køb, men det er afgørende vigtigt, at en 10 års-tawny sidder lige i skabet – ellers vil portvins-ynderne aldrig finde vej videre op ad trappen til de mere kostbare og eksklusive 20 og 30 års-tawnies.

Manoel D. Poças Juniors 10 års-tawny er et glimrende visitkort og eksponent for husets stil. Den er fremstillet primært på Touriga Nacional-druen med bl.a. Touriga Franca og Tinta Roriz i supporterende roller. Som i alle 10 års-tawnies, refererer årgangsbetegnelsen ikke til den præcise alder, men angiver, at der er tale om et blend af portvin fra forskellige fade, hvis gennemsnitlige alder er 10 år.

Duften er insisterende med en herlig aroma af tørrede frugter, især svesker og rosiner. Herudover anes vanilje fra tiden på fad samt lidt nødder og karamel. Smagen er forførende, kompleks og rig og har en særdeles lang eftersmag, hvor noterne af tørret frugt og nødder kun langsomt slipper ganen.

Det er en oplagt ledsager til ost, kage og desserter med nødder og tørrede frugter., som konditorens toscatærter - eller blot i en stille stund for sig selv. Servér ved 12-14 °C, så friskheden bevares og alkoholen ikke bliver for dominerede.

Opskrift

Toscatærter

Læs mere