• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Forår på flaske

Det er utvivlsomt de hvide vine på Sauvignon Blanc-druen, de fleste forbinder med appel- lationen Sancerre i den østligste del af Loire- dalen. Modsat nabo-appellationen, Pouilly- Fumé, er også Pinot Noir tilladt i Sancerre, og det er både som rød- og rosévin. Selvom det ikke udgør mere end 20 % af beplantningerne, har vinene en særlig status hos mange yndere af druesorten.
Personligt finder jeg de røde mest interessante i de lune til varme årgange, i svage år fremstår de ofte anæmiske og stikkende med udtalt syre. Til gengæld fornemmer man successen i de gode år, hvor Pinot Noir demonstrerer, at excellence opstår, når den lige akkurat modner, men heller ikke mere.
Roséer kræver mindre grad af modenhed i druerne for at lykkes, men syreniveauet kan i de svagere årgange godt være til den heftige side. I 2018 nød Loire godt af de forhold, som vi også oplevede på vores breddegrader gennem den danske sommer. Og det var tiltrængt for de franske vinbønder efter to årgange med meget lave høstudbytter og problematiske forhold gennem vækstsæsonen. Det var derfor glædeligt, da Romain Reverdy begejstret skrev, at 2018 var ”beautiful quantity and exceptional quality”.

Sancerre Rosé,  Domaine Bernard Reverdy, 2018

Reverdys Sancerre Rosé er fuld af personlighed, og man fornemmer tydeligt Pinot Noir-druens karakteristika med saftige røde bær, der løftes af vital og vibrerende syre. Det er ærkefransk og så langt fra White Zinfandel, man kan komme. Med andre ord er den ikke for nybegyndere eller dem, der fejlagtigt tror, at rosévin altid er sødt.
Lad den ledsage de fleste typer af fiskerogn med undtagelse af caviar og gerne med fed creme fraiche, blomkålspuré med brunet smør eller avocadocreme, så det friske i vinen får modspil af det fede i maden. Servér ved 8 °C.

Lad foråret begynde

Vandbakkelser med stenbiderrogn og rygeostecreme. Med helt frisktappet rosévin til kan man hurtigt forledes til forårsfornemmelser.

Lær opskriften her