• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Spændende spanske nyheder

Det er efterhånden mange år siden man kunne slippe af sted med at hævde at spanske hvidvine sjældent bragte noget godt med sig.

Derfor går det så godt
Allerede i 1970’erne spottede Hurtado de Amézaga fra Marqués de Riscal med hjælp fra den legendariske Emile Peynaud at Verdejo-druerne i Rueda gemte på sprøde hemmeligheder, og siden har man ved hjælp af natlig høst og stram temperaturstyring i stål formået at skabe stadig flere forfriskende hvidvine i alle kroge af det store land. Således viser en optælling i Spaniens førende vinguide Guía Peñín at antallet af hvidvine, der scorer de eftertragtede 90 point eller mere, er tidoblet på lige så mange år. Her frister vi med 3 spændende spanske hvidvine, som alle er nye i vores sortiment.

Rías Baixas Albariño Abadia de San Campio 2018 Bodegas Terras Gauda, Galicia

Denne svært vanedannende ambassadør for Spaniens måske mest spændende grønne drue kommer med en vidunderlig sømand på etiketten tegnet til Terres Gauda af den tyske billedkunstner Sebastian Busching. 100% Albariño høstet på skrænterne over Minho-floden få km fra Atlanterhavet. Gæret og modnet i rustfrit stål. Saftdrivende moden ananas og hvide kernefrugter fører an i det meget aromatiske udtryk. Frisk, fyldig og i flot balance takket være sprød citrus og en herlig læskende, nærmest salt mineralitet.

Rueda Isabelino Verdejo, 2018 Bodegas Reina de Castilla, Castilla y Leon

Brillant Rueda opkaldt efter den legendariske dronning af Castilla Isabel I la Católica. Skabt på frugten fra natlig høst af Verdejo-druer. Ingen fremmede gærstammer. 100% rustfrit stål. En lys strågul vin, der nærmest slår gnister i glasset og byder ind med et kalejdoskop af duft og smag. Hvide ferskner, ananas, melon, mandarin, lime og grape tilsat et pust af æbleblomst, duftende roser og urter. Frisk, fyldig, herligt aromatisk og ikke mindst båret frem af en usædvanlig mineralitet.

Rueda Barrel Fermented Verdejo, 2017 Bodegas Reina de Castilla, Castilla y Leon

Vedholdende og dyb Rueda skabt på frugten fra et enkelt parcel med mere end 50 år gamle vinstokke. Manuel høst. Sortering af druerne i vinmarken fulgt af gæring direkte i franske fadehjemkøbt fra ikke færre end 6 forskellige bødkere for at opnå større aromatisk diversitet i løbet af den 9 måneder lange modning. Eksotisk frugt og dejlig moden lime, som smelter smukt sammen med ne søde noter af cremet eg. Fyldig, silkeagtig og frem for alt båret frem af en vedholdende friskhed, som skaber smuk balance.

Opskrift

Grillet blæksprutte med chipotle-marinade

Prøv denne enkle opskrift på marineret blæksprutte på grillen og servér den som forret for dine gæster med et godt glas kølig hvidvin.

Få opskriften