• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Domaine Pousse D'or–vertikal

VOLNAY 1. CRU CLOS DES 60 OUVRÉES MONOPOLE 2012, 13, 14, 15, 16, 17

Forkæl en, du holder af, som holder af Bourgogne. Efter at have gemt en lille del af den årlige allokation de sidste seks år, kan vi nu tilbyde et begrænset antal af en vertikal kasse med 6 årgange af Clos des 60 Ouvrées og dermed en unik mulighed for at opleve den ekstraordinære parcel på tværs af seks vækstsæsoner.

Chefsommerlier, Thilde Maarbjerg

The ultimate Burgundy reference
Burghound, April 2018

Patrick Landanger ejer solo den 2,39 ha. store muromkransede 1. cru-mark, Clos de 60 Ouvrées, som ligger inde i den noget større 1. cru Les Caillerets i Volnays sydlige del. Det historiske Domaine Pousse d’Or går næsten 1000 år tilbage, men har siden 1997 været ejet af Landanger, der overtog det efter den tidligere ejer, Gerard Potels pludselige død. På ægte Bourgogne-manér har Patricks søn overtaget styringen fra 2018, og vi tilbyder således en vertikal med nogle af de sidste årgange fra Patricks hånd. Gennem hans tid på domainet, har han investeret kraftigt i både udstyr, fade og vinmarker, og det har bragt Pousse d’Or tilbage i teten efter at have lidt forfald i 80’erne og 90’erne. Landanger var dog bevidst om, at selvom der trængte til en opgradering på domainet var de gamle stokke ikke noget, man skulle pille ved. Således er hovedparten af stokkene i Clos des 60 Ouvrées plantet i starten af 50’erne. Den magre, stenede jordbund i marken giver altid en koncentreret, mineralsk vin, som samtidig står fast ved appellationens feminine signatur og ifølge Master of Wine Clive Coates er ”ærketypisk Volnay”.

Vinen er lagret 15 måneder på fade, her af 30% nye. Tappet ved hjælp af tyngdekraften og uden at have været pumpet, ltreret eller klaret.

Dekantér gerne vinen 10-15 minutter før servering ved 16 °C.

VOLNAY

Appellationen Volnay, som blev skabt i 1937 ligger på Côte de Beaune lige nord for Meursault. Der må kun produceres rødvin indenfor appellationsreglerne, og på linje med Pommard, som også udelukkende producerer rødvin på Pinot Noir, findes der ingen Grand Cru-marker indenfor kommunegrænsen.

Vinmarkarealet er på lige over 200 ha. og de 29 Premier Cru-marker udgør 132 ha. Vinene fra Volnay opfattes som det feminine elegante modstykke til de maskuline vine fra Pommard, så selvom de to kommuner ligger klos op af hinanden, udtrykker de Bourgogne på hver deres måde. Pommard er i højere grad domineret af lerjord, mens der i Volnay er mere kalksten og mergel, og herifindes en del af forklaringen på forskellene de to kommuner imellem. Dog er der også indenfor Volnay forskelle, og netop Cailerets, hvor vi finder Clos de 60 Ouvrées, er et klassisk Volnay terroir, som leverer de fintmaskede toner af røde kirsebær og jordbær kombineret med tydelig mineralitet og en nærmest luftig struktur.