• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

De bedste vinter–vine fra Rhônedalen i topårgangen 2015

Producent: Tardieu-Laurent | Område: Rhône, Frankrig

Med hårdt arbejde, et vidunderligt netværk og imponerende dygtighed skubber familien Tardieu sine vine fremad, og lige nu leverer de på et niveau, som betyder, at de konkurrerer om de bedste anmeldelser med de bedste domainer både i det nordlige og sydlige Rhône. Det fejrer vi med et mix-tilbud på 4 vine fra den fremragende 2015-årgang. Det er vine, som har haft godt af et par år i asken, og lige nu skænkes de alle med en dejlig moden frugt og en blid fylde, som både charmerer og gør dem til oplagte valg, når vinene til til vinterens og julens mad skal vælges.

Fagekspert, Per Bach

SPAR 20 % PÅ ALT TARDIEU-LAURENT I ÅRGANG 2015

Mix 6 flasker efter eget valg og spar 20% på dit køb.

Denne vin har været med lige siden den spæde start i 1994, og dette var en af de første vine, som Robert Parker smagte, da han spottede Tardieu-Laurent i juni 1996. Samtidig er det den eneste "almindelige" Côtes du Rhône, der har passeret de magiske 90 point flere end 10 gange hos den berømte vinkritiker. Vinen er opkaldt efter Michel Tardieus far og her i 2015 er den for første gang økologisk certificeret.

Fra vinstokke hvoraf de ældste er plantet helt tilbage i 1930’erne og fremstillet hos en hemmelig producent i det nordlige Rhône, hvortil Michel Tardieu leverer sine egne fade, som så fyldes med vine fra udvalgte parceller. Senere modner vinen hjemme i kælderen i Lourmarin, og Michel beskriver den som ”eksplosiv i næsen” og ”saftig, cremet og tæt i munden”, inden han konkluderer, at dette ”faktisk er en godbid”.

Stadig en nærmest sort vin med højt indhold af den stadig sjældne Syrah-klon Serina, der blev plantet tilbage i 1950’erne og produceret med 50% hele drueklaser et hemmeligt sted i Cornas. Derpå modnet først 12 måneder på små nye og et år gamle fade og derpå 8 måneder i foudre hjemme i kælderen i Lourmarin. Michel kalder den for en "rimeligt civiliseret Cuvée, som også er til at forstå for de uindviede".

Sammenstukket af frugt fra hele 10 drueavlere, som har små parceller med gamle vinstokke på Les Bedines, les Gardioles og la Crau, hvor de berømte runde rullesten regerer. 50% hel drueklaser. 12 måneder i en gang brugte fade fulgt af 6 måneder i foudre. Michal kalder den for ”A fashionable Châteauneuf”, og vi tilføjer, at der her er gang i så megen aromatisk nesse og delikatesse, at tanken strejfer Pinot Noir! Denne vin er også velegnet til julemiddagen.

Opskrift

Vildtragout med grov, smørmættet rodfrugtmos

Nyd serveringen med Tardieu Laurents Crozes-Hermitage og du glemmer for en stund tid og sted.

Få opskriften