• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Italiensk når det er bedst – enkelt og godt

Snakken om de ”gode” billige hverdagsvine er ikke særlig rar. Det lille ekstra ord sladrer om, at der er masser af vine i omløb, som i bedste fald er ligegyldige, men vi er klar med to gode fra støvlelandet, der dufter og smager af et glas mere.

Fagekspert, Per Bach

 

Vinmageren Mauro Bustaggi har fundet en vinbonde, som har en lille ha. med omkring 20 år gamle Garganega-vinstokke, der står på vulkansk jord. Denne lille plet har Mauro lejet, og dermed er denne hvide nyhed fra Corte Figaretto en realitet. Der er tale om håndhøstet frugt, og den friskpressede most får lov til at stå og bundfælde i 48 timer, inden den forvandles til vin i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. Den er modnet med gærresterne i 6 måneder, hvorefter den er filtreret ganske let og tappet på aske. En smuk let gylden vin, som lige så stille sniger sig ind under huden. Nærmest diskret eller måske rettere elegant med modne citrusnoter, der får fint selskab af mirabeller, lidt umoden pære og blomstrende æbletræer såvel i næsen som i munden. Fyldig uden at være pågående og med en mineralitet, som man ellers skal op på de vulkanske skråninger i Soave Classico for at finde magen til. En flot debut!

Nede hos Varvaglione er den ældste datter Marzia ved at boble over oppe i salg og marketing, og en af hendes idéer er en serie af vine, der alle hedder "12 e Mezzo", fordi man fikserer alkoholindholdet ved de 12,5% og sigter efter en frugtig og frem for alt meget lettere stil, end den de este andre Primitivo-producenter disker op med. Der er tale om frugten fra 20-25 år gamle vinstokke, som høstes maskinelt og efterfølgende forvandles til vin i rustfrit stål, inden den modner 6 måneder i brugte amerikanske fade. Adele Elisabetta Granieri, som skriver på Luciano Pignataros seriøse Wine Blog, kalder ligefrem vinen for en "revolutionerende Primitivo" på grund af dens friskhed og drinkability. Dejlig er den med sine modne blommer, kirsebær og strejf af kakao, der leveres i en sky af sød pibetobak. Meget mild, blid af fuldmodne tanniner og med en diskret restsødme, som løfter frugten og saftigheden.

Bonusinfo
Vinen er også strøget til tops hos den italienske vinkritiker Luca Maroni, der prioriteter frugtmættede vine, og iklædt hippe labels (fashion edition) er den en af de bedst sælgende Primitivoer på strandbarerne og diskotekerne mellem Taranto og Marina di Leuca, hvor den skænkes direkte fra køleskabet.

Opskrift

Ribollita

Få varmen med køkkenchefens ribollita