• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Hver dag skal nydes

Vi har skrevet det før og gør det gerne igen. Vi foretrækker en aften med et godt glas hjemmelavet saftevand frem for eksperimenter med vine, hvor allerede normalprisskiltet indikerer, at det, der befinder sig nedenunder skruelåget, balancerer på grænsen af det muliges kunst. Vinen om tirsdagen og om onsdagen skal også være en glædelig oplevelse, og derfor kommer den, hvad enten det drejer sig om Malbec fra Mendoza eller Chardonnay fra Chablis, også til at fylde lidt mere på budgettet.

Fagekspert, Per Bach

 

Mendoza Corte C, 2015 Bodega Vistalba, Argentina

Smuk vin skabt på Malbec og Cabernet Sauvignon, der er plukket fra mere end 50 år gamle vinstokke, som står i op til 1.100 meters højde. Gæring i rustfrit stål og derpå kun fadlagring af 20% af vinen for at værne om frugten. Intense noter af modne brombær og solbær, der smelter sammen med tørrede frugter og strejf af eukalyptus. På én gang frisk og fyldig i munden, hvor afrundede tanniner bidrager til oplevelsen og skaber en dejlig lang eftersmag. En saftig vin med mindre restsødme og dermed større drinkability end flertallet af de Malbec-dominerede argentinske vine på det danske marked.

Petit Chablis, 2018 Jean-Marc Brocard, Frankrig

Fin ambassadør for Petit Chablis-appellation, der er en lille genistreg fra 1944, hvor man valgte at tilknytte vinmarkerne på det udstrakte plateau oven for 1.Cru- og Grand Cru-markerne til navnet Chablis. Vinene kan ofte forekomme lidt spinkle eller ”petit” om man vil, men ikke i 2018, hvor man efter en herlig sommer og en nærmest problemfri vækstsæson fik den foreløbig bedste høst i det nye millennium. Gæring og efterfølgende modning i 8 måneder i stål. En smuk, sprød vin med lige den gnistrende renhed, fine citrusrige syre og markante mineralitet, som Chardonnay ikke opnår andre steder end i Chablis.

Opskrift

Tortilla Española

En klassiker i det spanske køkken

Få opskriften