• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Paté en croûte & Pinot Noir

Paté en croûte kræver både tid og tilberedning på højt niveau, men vi synes, det er hele ulejligheden værd. Den spises som del af charcuteri, især ved juletid og nydes allerbedst med et glas kølig Pinot Noir som Creations fra 2018.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

 

Paté en croûte er en spise, der vandt indpas under Middelalderen. Den minder om terrine, men paté en croûte er indkapslet i et let lag dej, som giver den en fortrinlig sprødhed. Skorpen var dog i første omgang slet ikke tiltænkt at skulle spises, men havde derimod til formål at forlænge kødets holdbarhed. Med andre ord blev denne form for indkapsling af kød brugt som konservering i en tid uden køleskab.

For at man må sælge paté en croûte i butikkerne i Frankrig, skriver den franske lovgivning, at halvdelen af fyldet skal udgøres af den type kød, der refereres til i navnet (f.eks. skal Paté en croûte de Lapin udgøres af min 50% kanin). Resten kan være gris, kalv, fjerkræ eller indmad. I området Cham- pagne-Ardenne røres kødet med Champagne og smages til med urter. Det er lidt af en luksusudgave!

I dag spiser franskmændene godt og vel 6500 ton paté en croûte om året – herhjemme nyder vi den ganske vist mest til jul, men
så skal den også nydes!

Pinot Noir-druen har en særlig evne til levere vine, der smager forrygende selv efter ganske kort tid i asken. Den indsmigrende duft, som emmer af friske røde kirsebær og jordbær, sommerblomster og lun skovbund efterfølges af en saftig, frugtpræget, blød smag herligt befriet for udtørrende tanniner. Jean-Claude Martins Estate Pinot Noir i en nøddeskal. Hans patentlige forarbejde med at udvælge de rette marker og kloner har båret frugt og resulterer i en forrygende kvalitet i det, der må betegnes som en af hans mest vellykkede vine. Som navnet indikerer, er han ikke, som sin kone Carolyn, indfødt sydafrikaner, men derimod fra Schweiz, hvor han også arbejdede med den krævende Pinot Noir-drue. Martin viser til fulde, hvorfor Hemel-en-Aarde er kendt som Sydafrikas Bourgogne, og selvom vinene er mere solmættede, er det tydeligt veltilfreds Pinot Noir, der stortrives i det nær ved perfekte klima. Han pointerer selv, hvor problematisk det var i Schweiz at opleve en afgrøde, som sjældent lykkedes til fulde, og overgangen til det generøse sydafri- kanske klima har været en åbenbaring.

Estate Pinot Noir fremstår fuldstændig ubesværet og glidende, fuld af vitalitet og nerve og ganske enkelt en fremragende ledsager til paté en croûte.
Lagret 10 måneder på fade heraf 25% nye. Servér ved 14-15 °C.

Opskrift

Paté en croûte

Få opskriften