• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Fyldig salat & hvid Bourgogne

En god fyldig salat kan nydes når som helst på dagen og særligt om sommeren, hvor det lette og friske på tallerken både er yndet og let tilgængeligt. Grønne blade kan danne base for mange elementer, men blandt klassikerne er æg, bacon og ost, der tilfører umami, røg og fedme til det sprøde og grønne. At trioen endvidere harmonerer perfekt med fedmen og det let røgede præg i Jessiaumes Santenay Blanc giver en undskyldning for, hvis sådan en kræves, at knappe en aske kold hvidvin op til frokost, når feriestemningen har indfundet sig.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

 

Santenay Blanc, 2017 Masion Jessiaume Bourgogne, Frankrig

I Domaine Jessiaumes Santenay Blanc fornemmes det tydeligt, at vi er i den sydligste del af Côte d’Or, og der er righoldig charme og varme i frugten, men stadig med signatur i form af syrlig friskhed, som understreger beliggenheden i hjertet af Bourgogne. Mosten gærer naturligt i egetræsfade, der alle har været brugt tidligere, og det giver akkurat fedme og fadkrydderi uden overvældende indslag af vanilje og nyt træ. En bredt anvendelig hvidvin til dem, der stadig ynder en god Bourgogne uden nødvendigvis at ville betale den bondegård, som kommunerne lige nord for kræver for deres vine.

BELIGGENHED

Selve domainet ligger i Santenay og det er derfor ikke overraskende, at denne kommune har stor betydning i porteføljen. Kommunen ligger i direkte forlængelse af Chassagne-Montrachet på Côte de Beaune, men er betydeligt mindre eksponeret i og opdaget af den internationale vinpresse og af samme årsag, har den vores interesse. Det var en dejlig overraskelse at smage husets hvide Santenay, en raritet i type idet blot 47 ha i kommunen er beplantet med Chardonnay, mens hele 282 ha er helliget Pinot Noir.

Opskrift

Chef's salad