Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Domaine Fouquerand Denis Et Fils, 10 Rue de l'Orme, 21340 La Rochepot, Frankrig
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Laurent Fouquerand, som nu løfter arven efter sin far Denis, fortsætter med at producere ligefremme og joviale vine. Så hvis ambitionen ikke er at mæske sig i prestigefyldte vine fra marker med Premier- eller Grand Cru status er dette et ganske dejligt sted at stoppe op.
Her er tale om frugt fra 25-40 år gamle vinstokke, der står oppe bag landsbyen La Rochepot lidt nordvest for Saint-Aubin på vejen op mod Auxey-Duresses i et område, som må "nøjes" med benævnelsen Hautes-Côtes-De-Beaune. Der er tale om parceller, som har været kultiveret med respekt for naturen længe før det blev moderne, og Fouquerand var det første domaine som plukkede den økologiske certificering i La Rochepot.
Høsten er manuel med en soignering af klaserne allerede ude i vinmarken og når de ankommer til vingården fjernes alle stilke inden druerne efterfølgende knuses og forvandles til vin i betontanke med adskillige daglige overpumpninger i de første dage og senere en god dosis presvin for at fange lidt mere koncentration end flertallet på Hautes-Côtes. Vinen forbliver i tankene indtil den malolaktiske gæring er vel overstået og herefter modner den videre i 10 måneder dels i tankene dels i brugte neutrale fade frem mod det endelige sammenstik, en klaring med kiselgur og aftapningen på flaske.
En fin lille Bourgogne som belønner åbning i god tid eller endnu bedre en rystetur i karaflen. Så kommer den røde frugt og saftigheden frem og til sidst er der både bitterfriske mørke kirsebær og sødmefyldte jordbær, som til sammen leverer et mildt og parfumeret udtryk, som måske ikke er raffineret, men til gengæld ganske charmerende. Ganske fyldig for appellationen, ikke knasende tør og easy going på den gode måde.
Årgang | 2018 |
Land | Frankrig |
Region | Bourgogne |
Distrikt | Hautes Côtes de Beaune |
Producent | Domaine Denis Fouquerand & Fils |
Vinmager | Laurent Fouquerand |
Druer | Pinot Noir (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Økologisk & Vegan(sk) |
Alkoholprocent | 12,7 % |
PH-værdi | 3,39 |
Restsukker | 4,7 g/l |
Syreindhold | 3,75 g/l |
Svovlindhold | 44 mg/l |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 10 måneder i beton og brugte (næsten) neutrale fade. |
Forventet holdbarhed | 5-7 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 14 - 16 °C |
Varenr.: | 215793 |
Domaine Denis Fouquerand & Fils disponerer over 19 ha. med vinstokke hovedsageligt beliggende i La Rochepot, men også i Santenay og Pommard.
Det er i dag Laurent Fouquerand, som løfter arven efter sin far, og domainet producerer rød og hvid Bourgogne i appellationerne Haute-Côtes-de-Beaune, Santenay og Pommard. Bedst kendt er de dog for deres omkring 20.000 årlige flasker Crémant de Bourgogne, som både kommer som Blanc de Noir, Blanc de Blanc og Rosé. Det er vine, som de lokale gerne refererer til, og så bliver det jo ikke mindre interessant af, at alt nu er økologisk certificeret, i tilgift tillige vegansk med en efter Bourgogne standarter overkommelig prissætning.
I øvrigt meget idyllisk beliggende med en stemningsfyldt caveau i den smalle Rue de l'Orme, der slynger sig op mod Château de La Rochepot. Og da modtagelsen er hjertelig er Domaine Denis Fouquerand bestemt et besøg værd hvis man har lyst til at opleve det usnobbede Bourgogne og smage en håndfuld ligefremme og joviale vine.
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Hautes Cotes de Beaune er en appellation for de højere beliggende marker i Cote de Baune i den sydlige del af Cote d'Or. Appellationen dækker både rød, hvid og rosé og hovedruerne er Pinot Noir og Chardonnay. Rødvin udgør ca 80% af produktionen og rosévin mindre end 1%. Vinmarkerne ligger i 280-550 meters højde, og generelt set er druerne længere tid om at modne end dem plantet længere nede af skråningerne, og vinene har sædvanligvis en anelse mere syre og er mere kølige i stilen. Appellationen spreder sig over 30 kommuner og ca 800 ha vinmarker plantet på syd- og vestvendte skråninger.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring