Lavaux Saint-Jacques er de 9,53 ha. man har på højre hånd, hvis man kører sydpå ud af Gevrey-Chambertin ad den lille vej, der fører op gennem skoven til Chambouf. Her ejer Drouhin-Laroze 0,30 ha. af den berømte Premier Cru mark med vinstokke, der er sat tilbage i 1943, og det er normalt tilstrækkeligt til at fylde 4 fade om året, eller det der svarer til en produktion på små 1.200 flasker.
Og sådan blev det også i den meget generøse 2018-årgang hvor man via kraftige beskæringer holdt udbyttet nede. Allerede en uge inde i september var det meste høstet, og de generøse mængder ankom i et så hurtigt tempo, at det blev nødvendigt at leje en kølecontainer for at druerne ikke skulle få det for varmt, mens de ventede på at det blev deres tur.
I kælderen er det Philippe Drouhin’ s børn, sønnen Nicolas og datteren Charlotte, som nu og uden det store drama får lov til at sætte væsentlige fingeraftryk på druernes forvandling til vin. Således er next generation stærkt optaget af den forandrede balance anvendelsen af hele drueklaser tilfører vinene, og i 2018 er der brugt 25% hele drueklaser i denne Clos de Bèze, samtidig med at tiden i fadene fra Allier og Nivemais (40% nye) er fastholdt på de 16 måneder, som man skruede ned til i 2015. Philippe, Charlotte og Nicolas har således kunnet sammenstikke og tappe vinen uden klaring, filtrering eller stress først på sommeren i 2020.
Resultatet er en livlig, imponerende Lavaux Saint-Jacques, som har brug for lidt tid før den begynder at folde sig ud i glasset, og den har godt af at blive hjulpet lidt på gled ved at blive plasket over i en smuk karaffel inden den skænkes. Men så kommer de fine modne frugter også svævende med hindbær og kirsebær både i ren og koncentreret form, og når de efter lidt tid får selskab af både viol og iris samt sødmefyldte krydderier fra fadene bliver udtrykket nærmest frydefuldt og ret imponerende.
Prøv den helt simpelt sammen med sprød bruschetta med tynde skiver af forbudte Foie gras, der toppes af hjemmelavet figensylt.