Lavaux Saint-Jacques er de 9,53 ha. man har på højre hånd, hvis man kører syd ud af Gevrey-Chambertin ad den lille vej, der fører op gennem skoven til Chambouf. Her ejer Drouhin-Laroze 0,30 ha. af Premier Cru marken med vinstokke, der er sat tilbage i 1943, og det er normalt tilstrækkeligt til at fylde 4 fade om året, eller det der svarer til en produktion på små 1.200 flasker.
Og sådan blev det også i 2017 selvom man igen måtte klippe kraftigt i drueklaserne, da høsten kom i hus den 9. og 10. september. Ikke på grund af råd eller sygdom, men fordi modningen på de enkelte vinstokke var meget ujævn som følge af, at frosten den 29. april sved nogle af knopperne. Men det kunne være gået helt galt, bedyrer Philippe Drouhin, og fortæller om en fantastisk fælles indsats, hvor vinbønderne sammen med deres familier og venner i de tidlige morgentimer mødtes ude i vinmarkerne og tændte bål for at ryge frosten bort og dermed begrænse skaderne.
I kælderen er Philippe Drouhin’s datter Charlotte tilbage fra barsel og får nu sammen med sin lillebror Nicolas uden det store drama lov til at sætte væsentlige fingeraftryk på druernes forvandling til vin. Således er next generation stærkt optaget af den forandrede kompleksitet anvendelsen af hele drueklaser tilfører til vinene, og ofte anvender de 25-40% hele klaser under gæringen, men ikke i 2017. Der var simpelthen ikke nok modenhed til stede i stilkene til, at Charlotte og Nicolas turde eksperimentere, og dette er derfor den ene af de blot 3 vine, som ikke så hele drueklaser under gæringen. Vinen er modnet 16 måneder i fade fra Allier og Nivemais skovene (60% nye), hvorefter den endelige cuvée er sammenstukket og efter yderligere et par måneders hvile tappet på flaske uden klaring eller filtrering.
Resultatet er en livlig, imponerende, men stadig noget tilbagelænet Lavaux Saint-Jacques, som har brug for lidt tid før den begynder at folde sig ud i glasset, og den har godt af at blive hjulpet lidt på gled ved at blive plasket over i en smuk karaffel inden den skænkes. Men så kommer de fine mørke frugter også svævende med sorte kirsebær både i ren og koncentreret form i front og når frugten efter lidt tid får selskab af både viol og iris bliver sammen med de sødmefyldte krydderier fra fadene nærmest frydefuldt og ret imponerende. Et udtryk som på én gang både er fyldigt, krydret og køligt. Fascinerende!

Stemningsfyldt billede fra vinbøndernes fælles kamp mod frosten i de tidlige morgentimer den 29. april 2017