Det var først i 2004 at Philippe Drouhin begyndte at vinificere druerne fra denne lille 1. Cru, der ligger på sydsiden af landsbyen klemt inde mellem Clos St. Jacques og Mazis-Chambertin. Le Craipillot har fået sit egen liv fordi jordbunden på dette sted er dækket af særlig mange småsten (craie), som påvirker mikroklimaet og senere mineraliteten i vinene.
Der er blot tale om 2,7 ha. hvoraf Drouhin-Laroze disponerer over 0,26 ha., der i følge historiebøgerne er tilplantet i henholdsvis 1943 og 1953. Som regel er dette netop nok til at fylde 5 fade, men ikke i 2012 der blev årgangen som sammenfattes med 3 ord: Regn, regn og atter regn og dertil kom frost i april og sågar også i maj som stjal sin del af det potentielle udbytte.
Det fugtige klima udløste de værste angreb af meldug i mands minde, og da vi under et besøg i foråret 2013 spurgte om Philippe Drouhin havde følt sig udfordret svarede han, at det ville være noget af en underdrivelse bare at kalde det for udfordret. Alt hvad man kan blive udsat for som vinbonde - undtagen råd - havde været på spil, og alle mand havde været i rundt i vinmarkerne hver eneste dag for at begrænse skaderne.
Høsten startede den 20. september og selvom regnen kom fortsatte man indtil alle de druer der var tilbage var i hus. Herefter fulgte et møjsommeligt sorteringsarbejde som alt i alt resulterede i et udbytte der blev 40% mindre end gennemsnittet. Frugten fra Le Craipillot kunne således kun netop fylde 3 fade. Druerne var imidlertid smukt modne, og Philippe Drouhin kunne heller ikke her skjule sin stolthed over, at vinen, som han udtrykker det, ”er blevet langt, langt bedre, end den har ret til at være."
Vinen er gæret med den naturlige gær på skallerne og efterfølgende modnet på medium til markant ristede fade fra Allier og Nivemais (40% nye) i 14 måneder inden den blev sammenstukket i rustfrit stål og tappet på flaske i foråret 2014 uden forudgående klaring eller filtrering.
Vinen skænkes med en smuk intens granatrød farve og leverer en dejlig duft af kirsebær og blåbær, som smelter fint sammen med de stadig markante noter af vanilje, lakrids og kakao fra fadlagringen. Medium fyldig, men også slank og præcis takket være fine fløjlsagtige tanniner og en fin strøm af underliggende mineralitet.
Det er en vin skal bruge lidt tid før frugtsødmen fylder glasset og den har godt af at blive hjulpet lidt på gled ved at blive plasket over i husstandens smukkeste karaffel inden den skænkes. Den er til den friske side og har det ikke så godt med sammen med de store ægte saucer. Prøv den i stedet til gryderetter med braiseret vildt eller til en saltbagt bedekølle med rosmarin og knuste kartofler.
