2019-årgangen er den 14. for Arnaud Mortet, som på enestående vis har formået at udvikle og især raffinere udtrykket i domænets vine, på trods af at de allerede var fremragende, da hans far valgte at forlade denne planet. Her er det i den grad sandt at fundamentet bliver skabt i vinmarken og når det ikke helt er nok følger en nådesløs triage (det franske ord for soignering og sortering) inden frugten ender i gæringstankene og fadene. Udgangspunktet er altid optimalt og på på de forskellige årganges præmisser formår Arnaud Mortet med en ubesværet, virtuos næsten følsom selvfølgelighed at skabe nogle vine, som charmerer tidligt og imponerer endnu mere over tid.
Kollektionen fra 2019 er ingen undtagelse, og da den berømte kritiker Allen Meadows var forbi i januar 2021 for at smage vinene forud for aftapningen, var Arnaud Mortet da også selv svært tilfreds med resultatet og udtalte blandt andet:
"Mens jeg aldrig i mit liv været nødt til at smide så meget frugt væk, som jeg gjorde i 2018, så stod det fra starten klart at 2019 kvantitativt ikke ville blive nær så overdådig, så selvom vi holdt igen med beskæringerne ramte vi det meget fint med nettoudbytter på i gennemsnit kun 30 hl / ha sammenlignet med de omkring 45 hl / ha vi havde for mange, men ikke alle, vinene i 2018. Jeg valgte at begynde at plukningen den 13. September, og jeg fortalte mine høstarbejdere at de skulle plukke så hurtigt som muligt, da jeg var bange for, at sukkeret ville fortsætte med at klatre, samtidig med at syreindholdet faldt. Dette kunne lade sig gøre, fordi udbyttet som nævnt var begrænset, men også fordi frugten var så ren og fin, at høstarbejderne ikke behøvede at bekymre sig synderligt og soignering. Og jeg tror det var en god beslutning at vi plukkede så hurtigt som muligt, da de potentielle alkoholer fra alle parcellerne kom ind på rimelige niveauer, det vil sige mellem 13,2 og 13,8%, og alle også meget god syre. Jeg brugte fra 30 til 70 % hele drueklaser i alle vinene, inklusive den generiske Bourgogne, og jeg vinificerede blødt i løbet af bare 18 til 20-dage. Jeg kan virkelig godt lide stilen i 2019 -årgangen, og selvom vinene endnu ikke er på flaske, er jeg ekstremt tilfreds med resultaterne. Jeg ville bare ønske, at der var mere af det!"
Bemærk at vores allokering på nogle vinene fra Domaine Denis Mortet er stærkt limiterede og at vinene trods de bemærkelsesværdige prispunkter er meget efterspurgte.