2019-årgangen er den 14. for Arnaud Mortet, som på enestående vis har formået at udvikle og især raffinere udtrykket i domænets vine, på trods af at de allerede var fremragende, da hans far valgte at forlade denne planet. Her er det i den grad sandt at fundamentet bliver skabt i vinmarken og når det ikke helt er nok følger en nådesløs triage (det franske ord for soignering og sortering) inden frugten ender i gæringstankene og fadene. Udgangspunktet er altid optimalt og på på de forskellige årganges præmisser formår Arnaud Mortet med en ubesværet,  virtuos næsten følsom selvfølgelighed at skabe nogle vine, som charmerer tidligt og imponerer endnu mere over tid.    

Kollektionen fra 2019 er ingen undtagelse, og da den berømte kritiker Allen Meadows var forbi i januar 2021 for at smage vinene forud for aftapningen, var Arnaud Mortet da også selv  svært tilfreds med resultatet og udtalte blandt andet:

"Mens jeg aldrig i mit liv været nødt til at smide så meget frugt væk, som jeg gjorde i 2018, så stod det fra starten klart at 2019 kvantitativt ikke ville blive nær så overdådig, så selvom vi holdt igen med beskæringerne ramte vi det meget fint med nettoudbytter på i gennemsnit kun 30 hl / ha sammenlignet med de omkring 45 hl / ha vi havde for mange, men ikke alle, vinene i 2018. Jeg valgte at begynde at plukningen den 13. September, og jeg fortalte mine høstarbejdere at de skulle plukke så hurtigt som muligt, da jeg var bange for, at sukkeret ville fortsætte med at klatre, samtidig med at syreindholdet faldt. Dette kunne lade sig gøre, fordi udbyttet som nævnt var begrænset, men også fordi frugten var så ren og fin, at høstarbejderne ikke behøvede at bekymre sig synderligt og soignering. Og jeg tror det var en god beslutning at vi plukkede så hurtigt som muligt, da de potentielle alkoholer fra alle parcellerne kom ind på rimelige niveauer, det vil sige mellem 13,2 og 13,8%, og alle også meget god syre. Jeg brugte fra 30 til 70 % hele drueklaser i alle vinene, inklusive den generiske Bourgogne, og jeg vinificerede blødt i løbet af bare 18 til 20-dage. Jeg kan virkelig godt lide stilen i 2019 -årgangen, og selvom vinene endnu ikke er på flaske, er jeg ekstremt tilfreds med resultaterne. Jeg ville bare ønske, at der var mere af det!" 

Bemærk at vores allokering på nogle vinene fra Domaine Denis Mortet er stærkt limiterede og at vinene trods de bemærkelsesværdige prispunkter er meget efterspurgte.

La Revue du Vin de France, som de fleste regner for den førende franske vin guide, begavede tidligt Denis Mortet med de maksimale 3 stjerner, og rangerede dermed dette hus på linje med Domaine de la Romanée Conti og Domaine Leroy.

Det skete på trods af, at Dennis Mortet kun rådede over 2 små parceller med Grand Cru status på Chambertin og Clos Vougeot, og da Denis Mortet senere i januar 2006 i en alder af 51 tog sit eget liv, og overlod det til sønnen Arnaud at videreføre livsværket, rystede folkene bag La Revue du Vin de France heller ikke på hånden. Domaine Mortet beholdt de 3 prestigefyldte stjerner.

Arnaud nåede at stå skulder ved skulder med sin far de sidste år, hvor helbredet og psyken begyndte at skrante, og siden han blev alene er det lykkedes ham at videreføre sin fars drøm om at producere intense OG raffinerede vine, som både kan drikkes med stor fornøjelse, når de er unge og friske, og samtidig betaler stort tilbage, hvis vi viser dem tillid og gemmer dem væk i en god kælder.

Alle kilder beskriver Arnaud som en højt begavet Vigneron, og der er bred enighed om, at vinene i glasset nu er løftet op over det niveau, som hans far sluttede på med den fantastiske 2005 årgang.
Med til historien hører, at Arnaud er omgivet af et entusiastisk og meget erfarent hold, og at hans mor Laurence i den grad deltager i og præger succeshistorien Domaine Denis Mortet.

Denis Mortet behandlede alle sine vine, som var de af Grand Cru status og det betød blandt andet 100 % ny eg i alle vinene. De sidste år havde Denis imidlertid allerede indset, at den idé konfliktede med eftersøgningen af den territoale energi og den største elegance, og det er derfor helt i faderens ånd, at Arnaud nu gradvist reducerer både andelen af nye fade og den tid, som vinene får lov til at tilbringe i fadet.