Selvom Mortet holder til i Gevrey-Chambertin har han også parceller i Fixin blandt andet på Les Champs Pennebaut, der er et fint meget kridt og kalkrigt Lieu-Dits oppe på bakken mod Marsannay. I nogle år er al frugten landet Mortets Fixin Vieilles Vignes sammen med frugten fra et par rækker med gamle vinstokke (60-70 år) nede på grænsen til Gevrey, hvilket i de kvantitativt beskedne år giver ganske god mening, da Mortet kun har beskedne 0,35 ha. oppe på Les Champs Pennebaut. Men her i den gavmilde 2018-årgang har en del af fadene for første gang siden 2010 fået lov til at få deres eget liv. 

Arbejdet med de omkring 50 år gamle vinstokke er traditionelt, og hvert år sker der en kraftig beskæring af de grønne druer for at øge intensiteten i de klaser, som får lov at blive hængende. Et arbejde som betyder, at høstudbyttet sjældent overstiger 35 hl/ha.

I kælderen blev hovedparten af stilkene fjernet hvorefter der blev foretaget en sortering drue for drue inden de blev fyldt på en rustfri gæringstank hvor op mod 50% helt perfekte hele drueklaser allerede ventede. Gæringen startede køligt (ved 13 til 14 grader) i de første 4-5 dage, hvorefter temperaturen blev hævet og vinen gærede færdig i yderligere 10-12 dage. Herefter fulgte 18 måneder på fade (33% nye og 66% 1 eller 2 gange brugte) alle fra velansete François Frères frem mod sammenstikningen af den endelige vin og aftapningen på flaske, der skete uden klaring eller filtrering.

Som altid en dejlig Bourgogne som man både kan nyde tidlig med stor fornøjelse eller gemme væk i nogle år, hvis man ønsker lidt større kompleksitet og den der pirrende sensualitet som langsomt ankommer. Meget velstruktureret med brombær, kirsebær og jordbær i spidsen for det saftige, livlige og elegante udtryk, der slutter med fint modnede tanniner og imponerende mineralitet.

Prøv den sammen med et nænsomt stegt fasanbryst på en kompot af æbler og kvæder

Her får du her Arnaud Mortet tanker om 2018-årgangen og vinene. Der er tale om vores oversættelse af en samtale med Bourgogne eksperten Allen Meadow, som var forbi i januar 2020 og begejstret smage vinene fra fad:

Jeg har aldrig i mit liv været nødt til at skære så meget frugt bort som i 2018. Knopsætningen var ekstraordinær, og det blev hurtigt klart, at vi hverken ville få tilstrækkelig koncentrationen eller tilpas phenoliske modenhed, så vi besluttede tidligt en voldsom grøn høst på alle parceller. Ellers var sæsonen relativt let at klare, måske bortset fra at jeg bekymrede mig om manglen på regn, da sommeren var meget varm og tør.

Jeg valgte at indlede høsten den 3. september, da sukkerindholdet virkelig begyndte skyde i vejret, og mine plukketeam høstede, så hurtigt de kunne. Og bortset fra at det var ekstremt varmt, var de virkelig i stand til at plukke hurtigt, fordi modningerne var meget ensartede og frugten var nærmest fejlfri, så efterfølgende var det næsten ikke nødvendigt at sortere. Men jeg var bekymret for, at gæringerne ville begynde for hurtigt, så jeg hyrede kølevogne, som fulgte plukkerne rundt i vinmarkerne. Det var dyrt, men effektivt, da det afholdt frugten fra at begynde at gære, før den var fremme i gæringstankene.

Trods den grønne høst, var udbyttet stadig overraskende højt, f.eks. var gennemsnittet i mine vine fra Gevrey-Chambertin helt oppe omkring 45 hl/ha. Det var mere end jeg havde skudt på, men hvad der også var overraskende var det, vi kalder ”rendements en jus” kvaliteten af saftig i druerne.

Jeg er virkelig taknemmelig for, de valg vi traf, som ledte frem til at vi stod med et potentielt alkoholindhold på mellem 13,1 og 13,7%, hvilket måske er lidt højt, men stadig rimeligt. Jeg havde ingen problemer med gæringen og tilføjede intet undervejs. Jeg brugte mellem 30 og 40% hele drueklaser til mine Premier Crus, men med den tykke midterste del af stilken skåret fra. Jeg vinificerede også meget blødt, for selvom volumen var højere end normalt, var skindet på druerne tykt og gav et relativt højt forhold mellem fast og flydende, så det ville have været meget let at komme til at fremstille ekstremt garvesyrede vine. Med hensyn til stilen i 2018'erne er de bestemt på modne side, men de har bevaret en god friskhed og endda også en god terroir-gennemsigtighed, så jeg er stolt af resultaterne.

La Revue du Vin de France, som de fleste regner for den førende franske vin guide, begavede tidligt Denis Mortet med de maksimale 3 stjerner, og rangerede dermed dette hus på linje med Domaine de la Romanée Conti og Domaine Leroy.

Det skete på trods af, at Dennis Mortet kun rådede over 2 små parceller med Grand Cru status på Chambertin og Clos Vougeot, og da Denis Mortet senere i januar 2006 i en alder af 51 tog sit eget liv, og overlod det til sønnen Arnaud at videreføre livsværket, rystede folkene bag La Revue du Vin de France heller ikke på hånden. Domaine Mortet beholdt de 3 prestigefyldte stjerner.

Arnaud nåede at stå skulder ved skulder med sin far de sidste år, hvor helbredet og psyken begyndte at skrante, og siden han blev alene er det lykkedes ham at videreføre sin fars drøm om at producere intense OG raffinerede vine, som både kan drikkes med stor fornøjelse, når de er unge og friske, og samtidig betaler stort tilbage, hvis vi viser dem tillid og gemmer dem væk i en god kælder.

Alle kilder beskriver Arnaud som en højt begavet Vigneron, og der er bred enighed om, at vinene i glasset nu er løftet op over det niveau, som hans far sluttede på med den fantastiske 2005 årgang.
Med til historien hører, at Arnaud er omgivet af et entusiastisk og meget erfarent hold, og at hans mor Laurence i den grad deltager i og præger succeshistorien Domaine Denis Mortet.

Denis Mortet behandlede alle sine vine, som var de af Grand Cru status og det betød blandt andet 100 % ny eg i alle vinene. De sidste år havde Denis imidlertid allerede indset, at den idé konfliktede med eftersøgningen af den territoale energi og den største elegance, og det er derfor helt i faderens ånd, at Arnaud nu gradvist reducerer både andelen af nye fade og den tid, som vinene får lov til at tilbringe i fadet.