Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Store Smagedag

På Nordre Toldbod fredag 8. juni Kl. 12-19

Der bliver masser af liv, leben og smagsprøver både indenfor og på pladsen udenfor gourmetsupermarkedet, gode snakke om passioneret håndværk og smagsprøver på de skønne sager.

Smag på nogle af kongerigets mest velsmagende delikatesser, specialvarer og drikkevarer, når flere end 40 madvenner og leverandører besøger vores gourmetsupermarked og medbringer det ypperligste fra deres univers.

Gå på opdagelse i delikatesser lige fra østers, Rossini rogn og caviar, kød fra Grambogaard, fisk og specialiteter fra Nordhavn Charcuteri, godt bagværk fra konditoren, alverdens specialiteter, snacks, saucer, saft og søde sager som håndlavet is, gourmet-vingummi, lakrids fra Bülow og chokolade fra Mikkel Friis-Holm og Summerbird.

Thomas Rode har sortfodsgris med, du kan smage vores kokkes sommertapas, lære at bage konditorens citrontærte og få en snak om madglæde over smagsprøver på Løgismose Plantefars i vores Foodtruck.

Ligesom sidste år byder Krenkerup Bryggeri på øl og du kan ganske ekstraordinært møde producenterne og smage på Barbera d’Asti fra Villa Giada, Premier Cru og Grand Cru Champagne fra Philipponnat og italienske specialiteter fra Cascina san Giovanni.  

Du kan også prøve Copenhagen Sparkling Tea, nyde kaffe fra Chokolade Compagniet, fermenteret sodavand fra Tro, Håb & Sodavand, og te fra Sing Tehus – og meget meget mere.

Disse leverandører kan du møde til Store Smagedag:

  • Champagne Philipponnat
  • Villa Giada Winery
  • Cascina San Giovanni
  • Krenkerup Gods
  • Thomas Rode
  • Løgismose Food Truck
  • Lentz Chocolatier
  • Rossini Caviar
  • Wally and Whiz
  • Lakrids by Johan Bülow
  • Jacob og Jakob Icecream
  • Småkageriet
  • Chokolade Compagniet
  • Mikkel Friis-Holm
  • ApplyTaste
  • Sing tehus
  • Hattesens Konfektfabrik
  • Ømandsbacon
  • Craft Soda
  • Kraghs
  • Summerbird
  • Copenhagen Sparkling Tea
  • Winterspring Desserts
  • Largo
  • Nordhavn Charcuteri
  • Kunstbryggeriet
  • Coravin System
  • Rosengaard
  • Grambogård

Læs mere og følg med på facebook.

Tid og sted:

Fredag 8. juni Kl. 12-19

 

Løgismose Gourmetsupermarked

Nordre Toldbod 16