Det er både ydmygt og sympatisk når Aubert de Villaine starter sin røde Velo Solex og tøffer rundt for at se hvorledes det står til i de vinmarker, der giver os Bourgognes mest kostbare, mest efterspurgte og mest legendariske vine. Sammen med sin kompagnon Henri-Frederic Roch ejer han det ikoagtige Domaine de la Romanée-Conti, som De Villaines far og Rochs morfar købte tilbage i 1942.
Ni tidligere ejere har hver deres lille lod i historien om dette berømte domaine, hvis historie strækker sig mere end 800 år tilbage i tiden:
Der var familien Croonembourg som midt i 1600-tallet ændrede navnet til Romanée og var årsag til de første begejstrede beskrivelser af vinene, som er bevaret for eftertiden. Der var Louis-François de Bourbon, der regerede i en periode i 1700-tallet, og da han samtidig var i kongens slægt og prins af Conti, gav han domainet sit nuværende navn. Herefter fulgte den franske revolution hvorefter Domaine de la Romanée-Conti først var en offentlig institution og siden skiftede ejere adskillige gange indtil Jacques-Marie Duvault-Blochet købte ejendommen i 1869 og formede det domaine, som så mange beundrer i dag, blandt andet via opkøb af de parceller i Richebourg og Echézeaux, som stadig er en vital del af Domaine de la Romanée-Conti.
I dag lægger Domaine de la Romanée-Conti navn til 10 forskellige vine: Ud over selve det lille verdensberømte monopol Romanée-Conti på bare 1,8 ha. er der de 3 næsten lige så berømte vine Richebourg, La-Tâche og Romanée-Saint-Vivant, der alle ligger omkring "La Grande Rue"; og så de 2 vine Échézeaux og Grands-Échézeaux, der ligger lidt længere mod nord oppe bag Clos Vougeot. Dertil kommer en lille parcel i Montrachet samt de 3 Grand Cru vine i Aloxe-Corton vine Clos du Roi, Bressandes og Renardes, som Aubert de Villaine og Henri-Frederic Roch har lejet af Domaine Prince Florent de Mérode, efter at prinsen og hans kone begge døde i 2008, og børnene efterfølgende ikke ønskede at videreføre domainet.
De forskellige vinmarker kultiveres overvejende efter økologiske og biodynamiske principper, men her er ingen dogmatik og ingen planer om at få papir på filosofien. Men der bruges ingen kunstgødning eller anden efterbehandling i vinmarken, og der pløjes med plove trukket af heste for at skåne jordoverfladen og skabe en naturlig balance i jorden. Forud for høsten sker der en voldsom beskæring i alle vinmarker, således at kun de ypperste druer hænger tilbage. Herefter høstes der altid i flere omgange i de enkelte vinmarker og efter høsten sorteres druerne endnu engang manuelt, for at slippe af med de sidste druer, der enten er rådne eller endnu ikke er helt modne.
Alle vine gæres og modnes i helt nye egetræsfade, som udelukkende leveres af François Frères i Saint-Romain, der hovedsageligt får sine egetræer fra Vosges skovene. Alt efter hvilken vin der er tale om og årgangens bonitet modner vinene i 14 til 20 måneder, frem mod aftapningen, der altid sker uden klaring og filtrering.
Resultatet er legendariske vine, som man bør finde tid og økonomi til at smage bare en enhelt gang i livet.
