Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Giannakochori 592 00, Grækenland
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Dette er vinen hvormed Yiannis og Stellios Boutaris prøver at træde ind på den såkaldt internationale scene, hvor franske druer og lagring på små franske fade er en del af drejebogen. Faneflugt er der nogle, der kalder dette. Andre mener, at dette er en af Europas store vine, som på smukkeste vis demonstrerer Grækenlands potentiale, og da Tidings Magazine præsenterede 2008-årgangen tilbage i 2013 mente de ligefrem, at vinen ville blive en del af "The next Greek wine revolution."
60% Syrah og 30% Merlot blandet med 10% af Grækenlands nationale stolthed Xinomavro for at bibeholde en snert af den græske følelse. Druerne høstes fra 4 af familiens bedst eksponerede parceller i Yiannakohori fra midten af august og frem mod slutningen af september begyndende med Merlot og sluttende med Xinomavro.
Stilkene fjernes og herefter sorteres druerne en ekstra gang inden de knuses og får lov til at samle aroma i en uges tid inden temperaturen hæves og gæringen går i gang. For Syrah og Merlot arbejdes der med omrøringer og overpumpninger for at få masser af farve i vinen, mens Xinomavro næsten får lov til at passe sig selv, således at druens potentielt aggressive tanniner holdes i skak. Vinene fra Merlot og Syrah får lov til at modne 16 måneder på små franske og amerikanske fade (30% nye), mens Xinomavro holdes i større og ældre fade inden den endelige vin sammenstikkes, modtager en let filtrering og tappes på flaske.
Resultatet er en meget mørk vin med en forførende aroma af modne sorte kirsebær, brombær og friske krydderurter, der langsomt tiltvinger sig mere plads mellem de intense noter af pibetobak, kaffe, cedertræ, mørk chokolade og vanilje. Vinen er lidt fyldigere end den ellers meget vellykkede 2015'er og sammen med 2001 og 1994 er dette givet den ypperste årgang i nyere tid. Saftig, krydret og velstruktureret qua fine tanniner, som bidrager med ungdommelig friskhed.
En vin som udvikler sig fortræffeligt i glasset, og det er derfor bedst hvis man har god tid til at få hele fornøjelsen med. Alternativt må vinen have en rystetur på karaffel inden serveringen.
Prøv at gå vegetarvejen sammen med vinen og server for eksempel til en gang Imam bayildi (på dansk: Imamen besvimede), der er en virkelig velsmagende ret bestående af auberginer, tomater, løg og hvidløg, der svømmer i ypperlig olivenolie. En klassiker i det tyrkisk/græske køkken.
Årgang | 2016 |
Land | Grækenland |
Region | Macedonia |
Distrikt | Imathia PGI |
Producent | Kir Yianni |
Vinmager | Stellios Boutaris |
Druer | Syrah (60 %) |
Merlot (30 %) | |
Xinomavro (10 %) | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 14,5 % |
Restsukker | 3,0 g/l |
Indeholder sulfitter | Ja |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 16 måneder på 225 l. franske og amerikanske fade. 30% nye. |
Forventet holdbarhed | 6-10 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 15 - 17 °C |
Varenr.: | 211672 |
Den legendariske film Zorba the Greek fra 1964 endte med, at Anthony Quinn og Alan Bates dansede en desperat og desillusioneret syrtaki på stranden, mens Mikis Theodorakis fængende og flot spillede til. Nu danser grækerne på fallittens rand, men det forhindrer os ikke i at revitalisere vores græske sortiment, og siden sommeren 2015 har det været muligt at møde den ellers ukendte blå drue Xinomavro hos Løgismose.
Den måske ypperste ambassadør for druen Xinomavro hedder Kir-Yianni og ligger i den græske del af Makedonien, der netop regnes for Xinomavro druens højborg. Kir-Yianni er etableret så sent som i 1997, men dåbsattesten snyder en smule, idet der er tale om et prestigeprojekt for Boutaris familien, der har lavet vin i området i over 100 år, og med en bred margin er Grækenland mest velkonsoliderede vinfirma.
Kir-Yianni blev grundlagt i 1997 af Yiannis Boutaris, men allerede fra 1999 har det været hans søn, den karismatiske Stellios Boutaris, som har stået i spidsen for projektet, mens Yiannis i stedet har passet sit virke som borgmester i Thessaloniki.
Vingården opererer fra to lokationer på hver sin side af Vermion bjerget, hvor jordbunds- såvel som de klimatiske forhold varierer, og det afspejles i de vine, som produceres. Dertil kommer at man gerne vil vise såvel den oprindelige måde at vinificere Xinomavro på og så en mere moderne tilgang, der rækker ud efter det publikum, som måske ikke har lyst til at beskæftige sig med vine, der kommer med højt tanninindhold i retning af gammeldags Barolo, og derfor kræver tålmodighed.
Kir-Yianni har ramt en åre i tiden, og det har skabt mulighed for at kigge ud over druen Xinomavro. Således produceres der nu også røde vine med et lidt mere internationalt snit båret frem af Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon samt hvide vine hvori den lokale Roditis drue får selskab af Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Græsk-Makedonien ligger i det nordlige Grækenland grænsende op til Makedonien, Bulgarien og Albanien. Regionen har produceret vin i årtusinder, og vindyrkning er dybt forankret i kulturen. Klimaet er især i den nordligste del kontinentalt og regionen er mange steder præget af bakker og skråninger. Hoveddruerne er den Xinomavro, en af landets vigtigste blå sorter samt Rhoditis og Limnio. Nogle steder eksperimenteres også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah. Græsk-Makedonien er hjemsted for nogle af Grækenlands bedste og mest holdbare rødvine.
Imathia er en PGI region i den centrale del af Græsk-Makedonien i det nordlige Grækenland. Klimaet er kontinentalt med indflydelse fra de omkringliggende bjergene i form af kølig luft og læ. Imathia bruges særligt af producenter, der ønsker at anvende internationale sorter, typisk blandet med Xinomavro, som er den vigtigste blå druesort i Græsk-Makedonien. Hvor vindistriktet Naoussa, som ligger i Imathia men har egen PDO, kun må anvende Xinomavro, bliver der i Imathia lavet en række blandinger med særligt Syrah og Merlot, som bløder den tanniske og til tider stramme Xinomavro op og gør vinene hurtigere drikkeklar. Der laves også hvidvine på Xinomavro samt den grønne Roditis.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring