Original OWC-trækasse med 2018-årgangen af de 3 kultvine fra Dominio de Es, som lige nu bejler til førertrøjen i Ribera del Duero. Kassen indeholder:
- 1 fl. Dominio de Es La Diva Cosecha 2018
- 1 fl. Dominio de Es La Mata Cosecha 2018
- 1 fl. Dominio de Es Viñas Viejas de Soria Cosecha 2018
Bemærk at såvel La Diva som La Mata 2018 kun kommer til salg hos Løgismose i denne særlige kasse.
Det er måske en lille smule patetisk at kalde denne håndsnedkererede DMC-trækasse pakket af mesteren selv for episk, men vi vover det alligevel. Vi har fulgt den franske vinmager Bertrand Sourdais lige siden han brød med Dominio de Atauta på grund af uoverensstemmelser omkring bæredygtigheden og ambitionsniveauet, og vi har importeret samtlige årgange af hans første egen vin Antídoto, som i starten kom til verden i kældrene hos venner og bekendte og var hans modgift ( Antídoto betyder modgift) mod det tunnelsyn og den grådighed, som han mente havde ramt Ribera del Duero.
Vi har siddet med ham på Toldboden i København og som nogle af de første smagt hans vine fra Dominio de Es, og vi har fortalt ham, at vi var imponerede over vinene, og at vi elskede hans brændende entusiasme. Vi har også fortalt ham, at vi ikke elskede hans prissætning, hvorefter vi høfligt, men bestemt blev sat på plads. Hvorvidt vi ville samarbejde og være en del af hans projekt, det bestemte vi selv, men prisen på mikroskopiske mængder skabt på frugt fra pre-phylloxera vinstokke var ikke til diskussion. Slet ikke så længe vi accepterede det, som Peter Sisseck forlangte for sine vine fra Dominio de Pingus.
Det var 2014-årgangen af La Diva og Viñas Viejas de Soria, som vi smagte den mindeværdige formiddag på Toldboden. (La Mata kom først til i 2016), og siden har vi haft det store privilegium at følge vinene 5 år i streg, og vi er ikke i tvivl. Dette projekt er, sagt med stor kærlighed til Peter Sisseck og med al mulig respekt for Vega Sicilia, det mest spændende man kan sno proptrækkeren ned i Ribera del Duero lige nu.
Vor tids måske største Ribera del Duero ekspert Tim Atkin er enig. Han har på foranledning af det lokale Consejo Regulador de senere år udarbejdet "Ribera del Duero Top 100", og hvert år har Pingus, Vega Sicilia og Dominio de Es indtaget podiepladserne.
I den netop offentliggjorte 2020/21 rapport, som på grund af Covid-19 er udarbejdet i London efter smagning af 406 forskellige vine, falder topstriden således sådan ud:
Vega Sicilia
NV Reserva Especial: 99-point
2011 Único Reserva: 98-point
2016 Valbuena 5 Reserva: 97-point
Dominio de Es
2018 La Diva: 98-point
2018 La Mata: 96-point
2018 Viñas Viejas de Soria: 96-point
Dominio de Pingus
2018 Pingus: 99-point
2018 Flor de Pingus: 96-point
2018 PSI: 92-point
Om de 3 vine fra Dominio de Es noterer Tim Atkin:
Dominio de Es La Diva Cosecha 2018 (14,5%)
It's always interesting to taste La Diva alongside La Mata, as the two single-vineyard wines express different soil types. The former is very much a limestone-influenced wine, sourced from the Valdegtailes cru. Aged in one-year-old wood and featuring 4.8% Albillo in the blend, it's wonderfully dense, floral, spicy and precise with lavender and liquorice aromas, plush tannins, lots of youthful, bramble fruit and a fresh, saline finish. 2024-32
Dominio de Es La Mata Cosecha 2018 (14.5%)
"Masses of clay" is how Bertrand Sourdais describes the soils of this 0.25-hectare parcel in the Atauta Valley, planted with Tinto Fino and 4% each of Albillo Mayor and Alicante Bouschet. Tannic, strapping stuff, with 100% new wood for company, it's a dense, layered, richly textured Ribera with a bloody, ferrous undertone, sinewy tannins and classic Soria acidity, balance and freshness. 2024-32
Dominio de Es Viñas Viejas de Soria Cosecha 2018 (14.5%)
The common theme between the 25 parcels that make up this wine, apart from the fact that they are all in the Atauta Valley, is limestone soils and it shows in the remarkable freshness of what is a big and powerful wine. Fermented with 30% whole bunches and blended with 5% Albillo, it's a richly oaked, youthful red with serious tannins and flavours of aniseed, blackberry and wild thyme. Ambitious stuff that will develop complexity with time in bottle. 2024-32