• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Tartufi Jimmy

Midt i støvlelandet ligger Umbrien, Italiens grønne hjerte. Landskabet minder om det toscanske, men forekommer langt mere uberørt. I den middelalderske by Pietralunga i den nordlige del af regionen går den moderne trøffel-producent og manden bag Tartu Jimmy, Hr. Cecchini, på trøffeljagt. Det forholdsvis uberørte område og store økosystem omkring Pietralunga fordrer væksten af nogle af verdens bedste trøffelarter.

 

Som barn gik Hr. Cecchini på trøffeljagt sammen med sin bedstefar og grisen Jimmy, der har lagt navn til virksomheden. Jimmy var især god til at finde hvide trøfler og sommertrøfler, men da Jimmy ikke længere er iblandt os, har Hr. Cecchini søgt nye trøffel-veje og fundet ud af, at en hund er nemmere at træne end en gris...

Når både hund og Hr. Cecchini har fundet tilpas mange trøfler – og det kan sagtens tage mange timer, for trøflerne er svære at opstøve – tages de med tilbage til produktion af eksklusive delikatesser. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad Hr. Cecchini formår at producere med den aromatiske og underjordiske svamp; alt fra trøffelolie og -smør til trøffel-tapenade, -pasta og -polenta, sågar kan du finde honning med trøffel blandt udvalget.

  Du finder en lang række produkter fra Tartu Jimmy i butikken på Nordre Toldbod. Eksempelvis creme af hvid trøffel og Parmigano Reggiano, som du blot rører rundt i al dente-kogt pasta, og dermed får det måske mest velsmagende og letteste måltid, du kan forestille dig.

13 Resultater
Sommertrøffel - hel - 25g
Tagliolini - hvid trøffel - 250g
Gnocchi - trøffel - 400g
Trøffelpaté - Hvid trøffel - 85g
Chips - hvid trøffel og havsalt - 90g
Pasta "rede" - hvid trøffel - 250g
Pasta "rede" - sort trøffel - 250g
Chips - hvid trøffel og havsalt - 45g
Honning - trøffel - 250g
Tagliolini - sort trøffel - 250g
Ris - trøffel - 350g

Trøffel-gnocchi

Opskrift med brunet smør, friskrevet trøffel og salvie

Få opskriften