• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

TAG EN BID AF BASKERLANDETS GASTRONOMISKE TRADITIONER

Ved Pyrenæernes fod, i den franske provins Soule i Baskerlandet, har en af vores nyeste medlemmer af delikatesse-familien hjemme, nemlig firmaet Orocbat.

Orocbat har gennem en årrække specialiseret sig i egnstypiske delikatesser og tilbyder blandt andet en perlerække af baskiske patéer, hvor fællesnævneren er lokale ingredienser, respekt for regionens stolte gastronomiske traditioner og garanti for den gode, omfavnende smag, som er svær ikke at holde af. Vi kan nu byde velkommen til et udvalg af kødfulde patéer og rilletter fra Orocbat.

Orocbat benytter altid kun gode lokale råvarer, nænsomme tilberedningsmetoder og fransk gastronomisk ekspertise forenes i hvert et glas. De forskellige patéer er perfekte til frokosten, der skal kæles lidt ekstra for, til et godt glas vin når arbejdsdagen går på hæld eller til det uformelle middagsbord, hvor paté-glassene først forlader bordet sent på aftenen, når selv den mest standhaftige har taget 2., 3. og 4. gang.

Gå på opdagelse i det aktuelle magasin...