• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Svesken på disken

Hvornår har du sidst fået en rigtig god sveske? Den der sveske, der har den helt rette smag, fugtighed og let karamelliserede, men bløde konsistens? Den der sveske, hvor du med stor glæde tager lige én til? Vi tør godt spå, at det er længe siden. For svesken er gået hen og blevet en spise, som vi stort set kun stopper i juleanden. Men det er en skam, for svesker lavet med håndværk, som dem, der laves i Agen, er en ypperlig spise.

 

Familie-foretagendet Longuesserre har specialiseret sig i konfekt lavet på blommer siden 1950, og vælger man svesker fra området omkring byen Agen, hvor Longuesserre holder til, så venter der en sand delikatesse. Området omkring Agen har det helt rigtige klima og den rette jordbund til at dyrke den traditionelle blommesort, Ente, som egner sig særlig godt til at ende som en sveske. Lægger man dertil Longueserres tålmodighed og skånsomhed, hvad angår både høsttidspunkt og tørreproces, så får man et naturprodukt i verdensklasse. Faktisk, så tøver vi ikke med at udnævne dem til at være verdens bedste svesker!

Allerhelst spiser vi sveskerne rå eller i tæt samspil med god marcipan og Valrhona-chokolade. Men sveskerne er også herlige i desserter eller i sammenkogte eller braiserede retter med alt fra kanin og fjerkræ til okse- og svinekød, for svesken er fortrinlig til at bidrage med en herlig blød sødme.

Opskrift

Sveske–konfekt

Gå i det søde køkken og lav konfekt fra øverste skuffe.

Få opskriften