Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre fristelser fra Domaine La Cabotte
Domaine la CABOTTE - Marie-Pierre Plumet d'Ardhuy, 8035 Route de Rochegude, 84430 Mondragon, Frankrig
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Dette er den dejligt saftige Côtes du Rhône fra Marie-Pierre d'Ardhuy og Eric Plumet, der slår deres folder oppe på det stadig ikke videre kendte Massif Uchaux, der ligger på højde med Cairanne og Rasteau bare tættere på Rhône-floden. Hun fik vingården foræret af sin far Gabriel d'Ardhuy (Domaine d'Ardhuy i Bourgogne) da hun afsluttede sin vinøse studier tilbage i 1981, og siden har hun sammen med sin mand været først mønsterbryderen og siden selve frontfiguren i den transformation fra konventionel drift til økologi og biodynamisk landbrug, som mange vinbønder på Massif Uchaux kastede sig ud i allerede inden myndighederne havde fået de formelle rammer for en certificering af deres bæredygtigt landbrug på plads.
Der er tale om frugt fra 4 sydøstligt eksponerede parceller med både kiselholdig og kalkholdig sandsten der blot er adskilt af landevejen og lille markvej og som alle har været dyrket med respekt for jordens naturlige cyklusser længe inden den officielle AB- og Demeter-certificering i økologi og biodynamik kom i hus i 2007.
Høsten er maskinel og bliver fulgt op af en sortering af frugten hvor blade, insekter og beskadigede druer tages fra inden alle stilke fjernes og druerne knuses forud for gæringen uden fremmede gærstammer i Thermo regulerede stål og betontanke. For at intensivere profilen blandes den frit løbende vin efter gæringen med en del "vin de presse" hvorefter vinen modner i tankene indtil hen på foråret hvorefter den tappes på flaske uden klaring eller filtrering og med sympatisk lav svovltilsætning inden det bliver alt for varmt.
Som det forstås en dejlig "ærlig" vin hvor der ikke er spekuleret i særbehandling af de enkelte druesorter og hvor fadene er blevet smidt på porten fordi man her prioriteter frugt og garrigue. Missionen lykkes også selvom vinen kommer med marginalt mindre Grenache på grund af et uregerligt klima i foråret. Dejlig frugtfyldt med modne brombær, solbær og hindbær i front, men også peber, rosmarin og salvie som tilsammen etablerer en frodighed som kun kan fascinere. Det er ikke nogen voldsom vin, men den fylder munden og rammer kontakten til glimtet i øjet ikke mindst fordi den også er begavet med en næsten salt mineralitet og allerede afrundede tanniner.
Prøv den for eksempel sammen med en kul grillet kryddersaltet oksecuvette med kartofler sauteret i olivenolie med mynte på toppen, og en sidevogn med grillede brombærglaserede rødbeder.
Årgang | 2019 |
Land | Frankrig |
Region | Rhône |
Distrikt | Côtes du Rhône |
Producent | Domaine La Cabotte |
Vinmager | Marie-Pierre d'Ardhuy-Plumet |
Druer | Grenache |
Syrah | |
Carignan | |
Cinsault | |
Mourvèdre | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Skruelåg |
Antal flasker produceret | 25000 |
Produktionsform | Biodynamisk |
Alkoholprocent | 14,0 % |
PH-værdi | 6,3 |
Restsukker | 1,9 g/l |
Syreindhold | 3,58 g/l |
Svovlindhold | 33 mg/l |
Lagring | 8 måneder i stål og beton. |
Forventet holdbarhed | 3-4 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 14 - 16 °C |
Varenr.: | 217798 |
Domaine La Cabotte er Marie-Pierre d'Ardhuy og hendes mand Eric Plumet's livsværk. Endnu inden hun var færdig med sine studier i vin avl og ønologi, fik hun i 1981 ejendommen foræret af sin far Gabriel d'Ardhuy.
Ud over at være den berømte vinmager og ejer af Domaine d'Ardhuy i Bourgogne var han også forelsket i Provence og vinene fra Côtes-du-Rhône, så da det gamle forfaldne stenhus og de tilhørende 45 ha. kom til salg slog han til, selvom ejendommen lå på det dengang ganske upåagtede Massif d'Uchaux i den nordøstligste del af departementet Vaucluse.
La Cabotte læner sig i udtalen op af det franske feel-good udtryk "ça bône" og dufter også lidt af både garrigue og mistral, men egentlig kommer ordet direkte fra Côte-d ‘Or, hvor cabottes er fællesbetegnelsen for de små stenhuse, der er rejst rundt omkring på de gyldne skråninger til opbevaring af redskaberne og for at beskytte vinbønderne mod regn og rusk. Da Marie-Pierre d'Ardhuy i sin tid valgte at kalde sit nye sted for La Cabotte, var det således en fint følt kærlighedserklæring til barndommens land.
Marie-Pierre brugte det meste af 5 år på at renovere bygningerne, revitalisere de 10 ha. som allerede var tilplantet og i 1986 fik hun forstærkning da en forelsket Eric Plumet valgte at "købe" hele pakken. Siden har Marie-Pierre sammen med Eric været først mønsterbryderen og siden selve frontfiguren i den transformation fra konventionel drift til økologi og biodynamisk landbrug, som mange vinbønder på Massif Uchaux kastede sig ud i allerede inden myndighederne havde fået de formelle rammer for certificering af det bæredygtigt landbrug på plads.
Marie-Pierre fortæller at det langtfra har været en dans på roser men at belønningen i form af en særlig stolthed, god samvittighed og et usædvanligt sammenhold blandt de mange ligesindede vinbønder får alle de bump, der har været på rejsen, til at fortone sig. Den officielle AB- og Demeter-certificering i økologi og biodynamik kom i hus i 2007, og siden har 2 af de fineste mærkedage i kalenderen været dels den i oktober hvor de ligesindede vinbønder i "Groupe Bio Dyn Dingues Donc" (!) mødes for at fylde deres kohorn med komøg og begrave dem, dels den i april hvor de mødes igen for at høste deres horn med beriget møg, som kaldes BD500 (se billedet til højre).
Data & fakta:
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.
Cotes-du-Rhone er den generiske appellation for Rhonedalen og den dækker dermed et 200 km langt område og mere end 170 byer. Appellationen dækker både rød, hvid og rosévin, men i praksis er langt de fleste vine røde og lavet på en blanding af Grenache, Syrah og Mouvedre. Hvidvine laves blandt andet på Grenache Blanc, Marsanne, Roussanne, Bourboulenc og Viognier. Langt størstedelen af vinene indenfor appellationen kommer fra den sydlige Rhonedal, og pga appellationens størrelse, er der stor spredning i kvalitet og pris. Generelt er dyrkningsforholdende gode i Rhonedalen med lune, tørre somre, og vinene er kendt for at være saftige og let krydrede med alkohol i den højere ende.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring