Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.014,90
Côtes de Provence Rosé Cuvée Clarendon ØKO
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Beskrivelse
For Roselyne Gavoty er Provence rosé ikke bare en sommerflirt, men en forelskelse der holder ved i de 4-5 år, som hun altid insisterer på, at vi skal følge hver årgang af hendes top vin Cuvée Clarendon. Og der er noget om snakken: Denne cuvée smager vidunderligt når den kommer i sommeren efter høsten, lige så godt året efter og derefter er det i yderligere et par år tankevækkende hvor fin og subtil den er.
Domaine Gavoty var et af de første huse i Provence, som skruede helt ned for den tid, vinen gærer sammen med drueskallerne, og også i år er udtrykket helt sart og lyst i en nuance, som vi - dengang den vilde laks fra Østersøen stadig var en hyppig gæst i vores køkkener - kaldte laksefarvet. Vinen har i noget vi efterhånden godt kan kalde lidt mere end en lille menneskealder været Løgismoses visitkort, når det kom til Provence rosé af høj klasse.
Roselyne beretter om en varm og tør sommer og en høst hvor det lykkedes at få alle Grenache druerne i hus i perioden fra den 9. og frem til den 20. september hvor himmelens sluser åbnede sig og begavede Roselyne og hendes vinstokke med 97 mm. Så der kom lige et par dages pause inden Cinsault druerne, der udgør 10% af drueblandingen lod sig høste. Men druerne, både dem der blev plukket før og efter regnen var både sunde og smukt modne.
Stilkene bliver fjernet og druerne knust således at der kan ske en saignée (blødning) af den frit løbende most, som samtidig langsomt tager farve fra skallerne. Efter 3-6 timer presses det der er tilbage og blandes med den frit løbende most med henblik på mere struktur og finesse. Herefter gærer og modner vinen ved 16-18° C frem til januar måned hvor Cuvée Clarendon sammenstikkes fra de bedste cuvéer. (læs ældste vinstokke).
En elegant vin som nok engang lokker med det skønneste farvespil samt en smagsdybde og koncentration, som er ud over det sædvanlige. Saftig og smagsrig med toner af røde appelsiner, modne jordbær og læskende citrus med indslag af vandmelon og krydderurter, søde tomater og gule hindbær. En blændende rosé ikke bare fra Provence, men fra denne verden.
Nyd den af rummelige glas sammen med f.eks. grillet makrel med tomatsalat og gedeost, havtaske med sauteret blomkål, chorizo og salvie eller prøv den sammen med asiatisk inspireret kylling i rød karry.
Producent
Løgismose har samarbejdet med den charmerende Roselyne Gavoty i mere end 30 år, og vinene fra Domaine Gavoty har indvarslet utallige somre for os.
I starten var Roselyne en ganske ung kvinde, og hendes forældre sad stadig ved roret på denne typiske og charmerende provencalske vingård, der ligger i behagelig afstand fra de hurtige biler, der sidder fast i trafikpropperne sammen med jetsætterne nede på den provencalske Riviera.
Siden 1985 er det imidlertid Roselyne Gavoty, der har tegnet stedet først som vinmager og fra 2001 også som manager, og med sikker hånd har hun sammen med sin mand Hervé udviklet domænets arbejde i vinmarkerne, og forfinet det druemateriale, der høstes, således at husets vine aldrig har smagt bedre end nu.
Roseline er en af de varmeste fortalere for de "elegante roséer", og derfor kræver hun med egne ord, at hendes vine har "finesse og personlighed samt en god balance mellem syre og alkohol, således at smagen på en gang opleves blid, rund og livlig, og således at aromaerne bliver hængende i munden".
Det er ambitiøst, men Roselyne Gavoty har noget at have ambitionerne i, og som Christian Grønlykke skrev for nogle år siden så ”bringer hendes vine glade minder frem om alle de gode ture, solen, lyset og lavendlerne, således at man pludselig forstår hvorfor 75 % af al vin fra Provence naturligvis skal være rosé!”
Domaine Gavoty kan dateres tilbage til 1806 hvor Philémon Gavoty købte ejendommen og Roselyne Gavoty er dermed i lige linje den 8. generation som holder fanen højt, og det er noget af en sjældenhed i det 21. århundrede.
Du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Oprindelse
Region
Provence ligger i det syd-østlige hjørne af Frankrig og ingen af områdets vinmarker ligger mere end 56 km fra Middelhavet. Det lune og tørre klima i kombination med Mistralvinden fra nord giver gode forhold for druemodning uden nævneværdige problemer med råd. Mere end 70% af produktionen udgøres af rosévin, hvoraf det meste kommer fra de to store appellationer, Cotes de Provence og Coteaux d'Aix-en-Provence. Til rosé bruges særligt Grenache, Carignan og Syrah, men også grønne sorter som Vermentino og Grenache Blanc. Provence rummer også en håndfuld mindre appellationer, hvoraf den mest kendte, Bandol, er særlig anerkendt for kraftfulde rødvine på Mouvedre.Distrikt
Cotes de Provence ligger i Frankrigs sydøstlige hjørne i regionen Provence. Med sine godt 20.000 ha er det regionen største appellation, og både rød, hvid og rosévin må produceres. Ca 85% udgøres dog af rosévin lavet på Grenache, Syrah, Mouvedre og Cinsault samt den provencalske sort Tibouren. Rosévinene er typisk meget lyse og lavet med kort udblødning af skallerne, så de får den karakteristiske snert af lyserød, man forbinder med Provence rosé.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter