Pierre-Yves Colin og hans kæreste og senere hustru Caroline Morey står bag nogle af tidens mest hypede hvide Bourgogner. Når de internationale anmeldere får lov til at smage et udsnit, står de op og klapper i kor, og da mængderne af de enkelte vine er stærkt begrænsede - for nogle af dem er der bare tale om et enkelt fad, der veksles til nogle få hundrede flasker - bliver alle vinene i den omfattende portefølje distribueret efter strikse allokeringslister.
Vi deler med og låner fra et par af Pierre-Yves og Carolines samarbejdspartnere og har, når vi har fået friske forsyninger, omkring et dusin forskellige vine på hylderne, men da mængderne er stærkt begrænsede går det hurtigt ned af bakke, og et år havde vi bare én magnum flaske tilbage, da vinene fra den nye årgang ankom.
Her en af hjørnestenene i Pierre-Yves Colin portefølje. En Corton-Charlemagne som Pierre-Yves har produceret lige siden 2003 på frugten fra et par rækker med gamle vinstokke højt oppe på En Charlemagne, på kanten af Bois de Corton (og dermed i Pernand-Vergelesses) som sammenstikkes med endnu ældre frugt fra Languettes, der på trods af at de 2 parceller bare ligger et par 100 meter fra hinanden tilhører Aloxe-Coron.
Pierre-Yves flager ikke hvorvidt han arbejder med frugt fra egne vinmarker, fra lejede vinmarker eller om der er tale om den bedste (og dyreste) frugt han kan købe for penge, og uanset om der er tale om de vine, der frigives efter et års tid for at skabe plads til den næste høst i kælderen, eller om det som her er tale om en vin som har fået lov til at modne i samfulde 18 måneder i et par 300 liters fade, så kommer vinene med det "Magic Touch", som Pierre-Yves Colin-Morey stjernestatus er funderet på.
Et touch som handler om at omfavne, men aldrig omklamre, det terroir, som Chardonnay-druerne på de gyldne skråninger eksponerer med kompetent fadbehandling i fade fra François Frères og Chassin. Der er tale om presning af de hele drueklaser og gæring uden fremmede gærstammer og derpå fadmodning i den moderne men nu uopvarmede kælder uden omrøringer frem mod aftapningen, der sker uden klaring og om muligt også uden filtrering, hvorefter flaskerne lukkes med lange ubehandlede korkpropper og forsegles med voks.
Her får du Pierre-Yves Colins tanker om 2018-årgangen og vinene. Der er tale om vores oversættelse af en samtale med Bourgogne eksperten Allen Meadows, som var forbi i juni 2020 og begejstret smage vinene fra fad: "Grundlæggende var vi nervøse lige fra starten, fordi vækstsæsonen startede så tidligt. Der var selvfølgelig som altid risikoen for sen forårsfrost, ligesom den vi oplevede i 2016 og kun lige netop undgik i 2017. Og i slutningen af april var det igen uhyggeligt tæt på, men heldigvis slap vi med skrækken. Derefter var vækstsæsonen relativt rolig, selvom den bestemt var både meget varm og tør. Vi valgte at indlede høsten allerede den 27. August og den 6. september var alle druer plukket. Frugten var både ren og moden, og jeg blev overrasket over de generøse mængder, vi plukkede. Det havde jeg ikke forventet. Med Chardonnay var selve presningen den største udfordring, hvor det handlede om at finde balancen mellem at presse hårdt nok til at få tilstrækkelig med tørstof med, så vinene fik krop og fylde, men ikke så hårdt, at der blev udtrukket for meget af det kalium, der sænker syreniveauerne. Til sidst besluttede jeg at holde igen, og fandt ind til en strategi hvor jeg pressede forsigtigt i 3-4 timer var det optimale. Det potentielle alkoholindhold var fint, men ikke bemærkelsesværdigt højt. Mellem 12,5 og 13,4% på vores parceller på Côte, og fra 12,0 til 12,5% på parcellerne på Hautes Côte. Med hensyn til vinene er de fyldige, men levende med fin balance og tilstrækkeligt med tørstof. Stilistisk får de mig til at tænke på mine 2011'ere."