Siden samarbejdet med vores tidligere leverandør af cornichoner ophørte, fordi leverandøren valgte at begynde at tilsætte smagsforstærker til sine cornichoner, har vi ledt overalt efter en ny leverandør. Det viste sig at være sværere end vi regnede med, da rigtig mange producenter tilsætter dels smagsforstærker, dels andre tilsætnings- og konserveringsstoffer. Med vores nyligt etablerede samarbejde med Maison Marc har vi endelig fundet et produkt, som vi er meget stolte af at kunne præsentere.
”Malossol” er russisk for ”let saltet” og betegner oprindeligt en konserveringsmetode til forskellige typer tilbehør og caviar fra de slaviske køkkener.
Malossol cornichoner er drueagurker lagt i en særlig saltlage, som traditionelt indeholder hvidløg, dild, fennikel og evt. andre krydderurter.
Store kødfulde drueagurker med et mere sødmefuld smag end den klassiske cornichon fra familieforetagendet Maison Marc, der som de eneste tilbageværende i Frankrig stadig selv både dyrker, håndhøster og konserverer sine cornichoner.
Agurkerne vokser på jorden omkring Chemilly-sur-Yonne nord for Auxerre og konserveres efter den nuværende ejer Henri Jeannequins bedstemors opskrift, der selvfølgelig hverken tilsættes tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler.
Server cornichonerne til paté, rillette, salami eller andre typer koldt kød, brug dem i hjemmelavede burgere, i sandwich eller som ingrediens hjemmelavet remoulade og andre kolde saucer. Det smukke glas gør, at cornichonerne uden problemer kan serveres direkte fra glasset.
Cornichonerne sælges i gastronomiske højborge som La Grande Épicerie de Paris.