Charles Smith, der er manden bag denne vin er en uhøjtidelig Rock-n-Roller på den amerikanske vinscene, og da han forstår at omgive sig med kreative personer, der er næsten ligeså farverige som ham selv, er det ikke uventet, når holdet bag ham åbner præsentation af denne vin således:
"Det kræver sin ukonventionelle vinmager at fremstille en helt uventet tør Riesling. Men en aften, mens Charles spiste kinesisk take-away og samtidigt så en kampscene i en af de drabelige kampsportsfilm, fik han idéen: Han ville skabe en "killer" hvidvin, der skulle være det perfekte match til asiatisk mad. Præcis sådan var det at Kung Fu Girl født, og den har sparket røv og vundet priser lige siden."
Læg dertil et langvarige samarbejde med den danskfødte designer Rikke Korff, som har skabt nogle labels, der får vinene til at skille sig ud, længe inden skruelåget får det første twist, så har vi fat i et koncept, som er gået rent ind hos et stort hovedsageligt ungdommeligt publikum. Den lille smidige Kung Fu Girl er således på få år blevet big business uden afsætningsproblemer.
Tværtimod har Charles Smith og hans team lige nu svært ved at finde frugt nok, der kan bære en opskalering uden kvaliteten går fløjten, og selvom Charles Smiths slogan er “Its Just Wine – Drink It” er han så seriøs, at verden må vente lidt før de nuværende 2 mio. årlige flasker kan blive til 3.
På Gastromand’s fine site ramte de i efteråret 2017 stemningen i og omkring vinen smukt, da de gav vinen følgende ord med på vejen: "En god omgang Kung Fu Girl på Riesling, som minder mig om hvad jeg tror de drikker i Sideways, den første aften hvor Miles og Maya er ude på par-date! En virkelig skøn Riesling, som oser af sol fra Staterne! Jeg ville også servere denne til skaldyr – men før Eve – også selvom, at hun kom først!"
En superaromatisk vin med restsødme som i de tysk Feinherb og så med en dejlig syre, som reducerer fornemmelsen af sukker. Samtidig med masser af ægte Riesling karakter hvilket langt fra altid er tilfældet i Washington State. Kvantiteterne in mende er dette uden forbehold imponerende!