Jeanne Gaillard er vinmageren Pierre Gaillard meget driftssikre og observante datter. Hun blev vel nærmest tvangsintroduceret til vinens verden, da hun var barn, i det hun, når hun havde dummet sig eller var lidt for kåd, som straf blev tvunget til at arbejde i vingården, men da det viste sig, at hun var et friluftsmenneske, udløste det forunderligt nok en livslang passion for vin, og hun endte med at studere marketing og vindyrkning i Beaune.
Efter jobs på vingårde i Bourgogne og Californien vendte hun i 2008 som 24-årig tilbage til gården, og nu driver hun sammen med sin far og sine 2 søskende med voksende succes 4 ejendomme i det nordlige Rhône og i Languedoc-Roussillon.
Domaine Jeanne Gaillard er således mere en teknikalitet end et reelt Domaine. Godt nok er der med årene blevet tilknyttet 14 ha. i Collines Rhodaniennes og Saint Joseph, men det er mere en juridisk teknikalitet og måske et forsøg på at komme den rigide franske arvelovgivning i forkøbet.
Al frugten fra familiens vinmarker i det nordlige Rhône ender således i det samme vineri, som ligger udenfor landsbyen Malleval højt oppe på skråningerne langs Rhônefloden. Her gærer alle druerne til vin i rustfrit stål eller træ alt efter type. Omrøringer, overpumpninger og sidenhen omstikninger begrænses til et minimum, og resultatet er en gennemgående transparence og en lykkelig elegance i alle vinene, uanset om der står Domaine Pierre Gaillard eller Domaine Jeanne Gaillard på flaskerne.
Vinene fra Jeanne Gaillard fungerer således som en slags base for og et supplement til Pierre Gaillards sortiment, som dermed får tilført ekstra dybde og bredde, og man kan hævde vinene vidner om en lykkelig familie alliance, som er ganske enestående.
Farmand har arbejdet sig op ved hjælp af stædighed og hårdt arbejde. I starten sammen med Guigal hvor han var med til at etablere La Turque som et benchmark i Côte Rôtie, og undervejs skrabede han penge sammen, så han kunne købe sit første stykke jord. Det skete i 1981, hvor Pierre erhvervede små 3 ha. på en stejl skråning oppe bag ved Chavanay, og efter at have ryddet den sandede østvendte skråning og anlagt terrasser til vinstokkene var det, der skulle blive til "Clos de Cuminaille", en realitet.
Bonusinfo:
Både far og datter er også optaget af vinens kulturhistorie og den måde man lavede vin på før i tiden. Det har de sidste 15 udløst et samarbejdet med "Musée Gallo-Romain" i Saint Romain-en-Gal, hvor de har lagt vinstokke og vin til et projekt, der hedder "TOUS LES CHEMINS MÈNENT AU RHÔNE" (Alle veje fører til Rhône). Sammen med museumsfolkene nørder de i mikroskala med at rekonstruere, hvorledes Romerne forvandlede druerne til vin og efterfølgende forsøgte af Historisk konservere og smagsætte den med f.eks. irisrod, bukkehorn, honning, harpiks og måske endda også havvand.
Familien Gaillard har været en del af Løgismose familien siden 2015
Du finder vore aktuelle vine fra Domaine Jeanne Gaillard her