Denne eksklusive originale trækasse indeholder 1 flaske fra hvert af de 14 slotte, som har status af Crus Bourgeois Exceptionnels, alle i årgang 2018.
- Château d'Agassac
- Château d'Arnauld
- Château d'Arsac
- Château Belle-Vue
- Château Le Boscq
- Château Cambon la Pelouse
- Château Charmail
- Château Le Crock
- Château Lilian Ladouys
- Château Malescasse
- Château de Malleret
- Château Paveil de Luze
- Château du Taillan
En herlig mulighed for at nyde en stribe ekstraordinære vine fra en stribe slotsejere, som alle lægger en ære i at præstere på et niveau som nærmer sig eller endda overgår de vi oplever fra slottene i den fastlåste 1855 klassifikation.
Omhyggelig dyrkning, omhyggelig vinificering og omhyggelig modning inden frigivelsen går igen i alle vinene, som alle smager fortræffeligt allerede nu (eventuelt efter en omhyggelig dekantering) og som også vil udvikle deres kompleksitet i de kommende 3-5 år og afhængig af de enkelte slotte meget længere.
En meget fornem gave til en del holder af fin Bordeaux, en mulighed for sammen med vennerne at få et her og nu billede af niveauet blandt slottene med status af Crus Bourgeois Exceptionnels, eller en spændende serie eller føljeton over 14 lørdage, som endnu ikke tilbydes hverken af Netflix eller DR TV.
Kassen er blevet til på baggrund af relanceringen i 2020 af Cru Bourgeois rangeringen af venstrebreds slottene, som af forskellige årsager (hyppigst at de ikke eksisterede) ikke ramte 1855-klassifikationen. Der er som tidligere tale om en rangering i 3 lag Cru Bourgeois, Cru Bourgeois Supérieur og Cru Bourgeois Exceptionnel. Hvert slot har indset prøver fra 5 forskellige årgange til blindsmagning og herefter er rangeringen sket på baggrund af smagen samt slottenes engagement i miljøet og dokumenterede bæredygtige praksis.
2018 er overordnet en strålende årgang, som begaver os med vine med masser af moden saftig frugt, velintegrerede tanniner og trods den meget varme vækstsæson mangler vinene heller ikke friskhed. Og på den baggrund har den internationale skare af anmeldere med James Suckling i spidsen forsynet alle vinene med smukke ord og 90 eller endnu flere point. Her er et udpluk:
2018 Château d’Agassac, Haut-Médoc
92 Points, Jane Anson, Decanter
2018 Château Arnauld, Haut-Médoc
93-94 Points, James Suckling
2018 Château Belle-Vue, Haut-Médoc
91-93 Points, Jeb Dunnuck
2018 Château Cambon La Pelouse, Haut-Médoc
90-92 Points, Lisa Perrotti-Brown MW, The Wine Advocate
2018 Château Charmail, Haut-Médoc
92-93 Points, James Suckling
2018 Château Malescasse, Haut-Médoc
93-94 Points, James Suckling
2018 Château de Malleret, Haut-Médoc
91-92 Points, James Suckling
2018 Château du Taillan, Haut-Médoc
94 Points, Terre de Vins n°39
2018 Château Lestage, Listrac-Médoc
90-91 Points, James Suckling
2018 Château d’Arsac, Margaux
92-93 Points, James Suckling
2018 Château Paveil de Luze, Margaux
91-94 Points, Antonio Galloni, Vinous
2018 Château Le Boscq, St-Estèphe
93-94 Points, James Suckling
2018 Château Le Crock, St-Estèphe
92-94 Points, James Suckling
2018 Château Lilian Ladouys, St-Estèphe
91-94 Points, Jeb Dunnuck