Pousse d'Or ejer kun 0,32 ha. 250 meter oppe på den næsten østvendte del af Grand Cru marken Clos de la Roche, hvor jordbunden virkelig består af de små brudte sten blandet med større klippeblokke, som i sin tid gav denne berømte plet sit navn.
Vinstokkene, der er plantet i 1950 og 1951, passes ikke bare efter biodynamiske principper. Der arbejdes ikke bare efter biodynamiske principper. Også månefaserne inddrages i planlægningen af arbejdet både i marken og i kælderen, og alle medarbejdere er bekendte med tankerne bag Rudolf Steiner såkaldte ”antroposofi”. Så ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig ligger månekalenderen også fremme, når høst tidspunktet skal fastlægges.
Druerne er naturligvis håndplukkede og fremme ved vingården sker der en sortering inden druerne befries for stilkene og køles ned for udblødning i en uge inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch downs" morgen og aften hvorefter vinen er modnet 15 måneder på fade (50 % nye) uden om stikninger undervejs. Herefter er vinen tappet på flaske direkte fra fadet det andet år efter høsten uden forudgående klaring og filtrering.
Clos de la Roche leverer en dyb for Pinot Noir næsten intens farve og skænkes med en herlig duft af mørke kirsebær, modne hindbær og solbær og pikante sødmefulde krydderier fra fadlagringen. Den har en fin struktur i munden, og virker allerede særdeles charmerende samtidig med at de modne tanniner i baggrunden giver løfter om et modningspotentiale på ikke under 20 år. En fyldig, men stadig uhyre elegant Bourgogne. Simpelhed en enestående veldefinerede smagsoplevelse.