Château Quinault l'Enclos, der ligger lige udenfor Libourne og tæt på ​​Dordogne-floden, blev trukket ud af glemslen i 2008, da Alain Raynaud, der havde ejet slottet siden 1997, valgte at sælge til baron Albert Frere og Bernard Arnault, der blandt andet ejer Château Cheval Blanc. De øjnede muligheden for at Château Quinault l'Enclos kunne komme til at præstere på et hidtil uset niveau og deres succesrige manager Pierre Lurton og hans team fik en ekstra opgave. Slottet skulle revitaliseres efter en model som med hensyn til vinavl, vinfremstilling og modning gerne måtte ligne den de praktiseree på Château Cheval Blanc - også selvom dette indebar betragtelige investeringer.

I de første 10 år efter ejerskiftet er Château Quinault l'Enclos blevet et af de helt varme insidertip og vinen har - ikke mindst blandt anmelderne - fået så mange nye venner at projektet allerede synes at være lykkedes selvom Pierre Lurton hævder, at man endnu slet ikke er i mål og at der er meget mere i vente. 

Château Quinault l’Enclos parceller spreder sig over 20 hektar hvor sand og småsten blandet med lidt ler dominerer. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle og dermed ældre end gennemsnittet i Bordeaux og har siden 2009 været kultiveret efter bæredygtige økologiske principper, og det skulle sammen med at de står i en lidt lunere (usynlig) gryde være en del af forklaringen på, at vi har mere i vente.  

Intet overlades til tilfældighederne. Der høstes konsekvent med lave udbytter og i vineriet er en dobbelt sortering af frugten upåagtet årgangenes bonitet ikke til diskussion således at kun de helt perfekte druer havner i gæringstankene. Frugten vinificeres drue for drue og parcel for parcel, og selvom vi er i Saint-Emilion er Merlot-indholdet gradvist blevet reduceret til fordel for lidt mere Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, ligesom Malbec, der tidligere fik lov til at spille med 3-6%, nu er trukket helt ud af ligningen. Endelig har Pierre Lurton valgt at pensionere de sædvanlige barriques for i stedet at lade vinen modne i særlige 500 liters fade, og netop den detalje anfører flere af de internationale anmelderne som forklaringen på vinens særlige raffinerede silkeagtige delikatesse.

Château Quinault l'Enclos, der ligger lige udenfor Libourne og tæt på ​​Dordogne-floden, blev trukket ud af glemslen i 2008, da Alain Raynaud, der havde ejet slottet siden 1997, valgte at sælge til baron Albert Frere og Bernard Arnault, der blandt andet ejer Château Cheval Blanc. De øjnede muligheden for at Château Quinault l'Enclos kunne komme til at præstere på et hidtil uset niveau og deres succesrige manager Pierre Lurton og hans team fik en ekstra opgave. Slottet skulle revitaliseres efter en model som med hensyn til vinavl, vinfremstilling og modning gerne måtte ligne den de praktiseree på Château Cheval Blanc - også selvom dette indebar betragtelige investeringer.

I de første 10 år efter ejerskiftet er Château Quinault l'Enclos blevet et af de helt varme insidertip og vinen har - ikke mindst blandt anmelderne - fået så mange nye venner at projektet allerede synes at være lykkedes selvom Pierre Lurton hævder, at man endnu slet ikke er i mål og at der er meget mere i vente. 

Château Quinault l’Enclos parceller spreder sig over 20 hektar hvor sand og småsten blandet med lidt ler dominerer. Vinstokkene er i gennemsnit 45 år gamle og dermed ældre end gennemsnittet i Bordeaux og har siden 2009 været kultiveret efter bæredygtige økologiske principper, og det skulle sammen med at de står i en lidt lunere (usynlig) gryde være en del af forklaringen på, at vi har mere i vente.  

Intet overlades til tilfældighederne. Der høstes konsekvent med lave udbytter og i vineriet er en dobbelt sortering af frugten upåagtet årgangenes bonitet ikke til diskussion således at kun de helt perfekte druer havner i gæringstankene. Frugten vinificeres drue for drue og parcel for parcel, og selvom vi er i Saint-Emilion er Merlot-indholdet gradvist blevet reduceret til fordel for lidt mere Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, ligesom Malbec, der tidligere fik lov til at spille med 3-6%, nu er trukket helt ud af ligningen. Endelig har Pierre Lurton valgt at pensionere de sædvanlige barriques for i stedet at lade vinen modne i særlige 500 liters fade, og netop den detalje anfører flere af de internationale anmelderne som forklaringen på vinens særlige raffinerede silkeagtige delikatesse.