Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre spændende produkter
Château Pontet-Canet, 33250 Pauillac, Frankrig
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Ingen andre af de klassificerede slotte i Medoc har i nyere tid udvist den samme fremgang som Château Pontet-Canet og for Alfred Tesseron og hans vinmager Jean-Michel Comme har rejsen fra konventionel drift til økologi, biodynamik og mere til været en sand triumf. Med en energi og en lidenskab, som man kun kan fatte hvis man oplever den har de vist, at man ikke behøver forgribe sig på naturen for at skabe vine i verdensklasse, og den tid hvor kollegaerne både på de omkringliggende slotte og længere væk smilede og trak på skulderen er forbi.
2014 er den 10. økologiske og biodynamiske vin i rækken for Alfred Tesseron og hans vinmager Jean-Michel Comme på Château Pontet-Canet. Og ovenpå vanskelighederne i 2011, 12 og 13, hvor de fra tid til anden helt sikkert har drømt om det arsenal af kemiske våben som de omkringliggende konventionelle slotte sætte ind imod naturens luner, blev 2014 en ny triumf for Château Pontet-Canet. Især Cabernet Sauvignon reagerede positivt på de forskellige biodynamiske præparater og godt hjulpet af et vidunderligt efterår høstede man i perioden fra den 29. september til den 10. oktober så perfekt modne druer, at de 60 personer, der hyret ind for at sortere druerne, tjente deres løn næsten uden at løfte en finger.
Vinen er gæret uden temperaturkontrol og fremmede gærceller i en kombination af 11 koniske egefade og 37 cementtanke alle med en kapacitet på 8.000 liter. Herefter er den modnet i 16 måneder i en kombination af 50% nye fade, 18% én gang brugte fade og 32% dolias (hvilket er 900 liters lerkrukker (amphora) brændt på grus og kalksten fra Château Pontet-Canet marker) inden den er sammenstukket og til sidst tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Resultatet er ovenpå rækken af meget mørke og mættende vine en overraskende elegant Pontet-Canet, som mange sikkert vil kalde mere typisk/klassisk Pauillac end længe set. Stadig fyldig og stadig med masser af punch, men også med en friskhed og tidlig elegance, som rent ud sagt bare er charmerende. Vinen skal lige have lov til at opdage, at den er blevet skænket. Herefter begynder den gavmildt at dele ud af de gaver, som kun de helt store vine i Medoc kan berige os med. Der er masser af søde modne kirsebær, brombær og viol, der smelter sammen med delikater noter af chokolade, grafit og lakrids for at blive båret frem af de saftige underliggende tanniner.
Se Jean-Michel Comme forklare hvorfor man er begyndt at anvende amphora på Château Pontet-Canet her.
Vinene fra Château Pontet-Canet blev i 2010 både økologisk certificerede af Ecocert og biodynamisk certificerede af Biodyvin, og i 2014 kom Demeter til som et supplement.
Årgang | 2014 |
Land | Frankrig |
Region | Bordeaux |
Distrikt | Pauillac |
Producent | Château Pontet Canet |
Vinmager | Jean-Michel Comme |
Druer | Cabernet Sauvignon (65 %) |
Merlot (30 %) | |
Cabernet Franc (4 %) | |
Petit Verdot (1 %) | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Naturkork |
Produktionsform | Økologisk |
Alkoholprocent | 13,5 % |
Restsukker | 0,5 g/l |
Indeholder sulfitter | Ja |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 16 måneder i en blanding af lerkrukker, nye og brugte fade. |
Forventet holdbarhed | 20-25 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 15 - 17 °C |
Varenr.: | 207445 |
Modsat så mange andre slotte i Bordeaux kan Château Pontet-Canet prale med stor kontinuitet i ejerkredsen. Siden slottet kom til verden i det tidlige 18. århundrede har således kun 3 familier været ind over. Desværre har denne kontinuitet ikke afspejlet sig i vinen, og i lange perioder har netop Château Pontet-Canet været det eksempel, som kritikerne af 1855 klassifikationen hev op af hatten, når de plæderede for en suspendering af det stigmatiserende hierarki.
Det var Jean-François Pontet og efterfølgende Pierre-Bernard de Pontet, som skabte slottet. Desværre døde Pierre-Bernard i 1836 og i årene frem mod 1855 var slottet præget af dårlig ledelse resulterende i en skuffende plads i 5. Grand Cru Classé mens naboerne Lafite, Mouton og Latour strøg helt til tops.
I 1865 blev slottet købt af Hermann Cruse, der stod i spidsen for et af de store vin-dynastier i Bordeaux. I årene, der fulgte, blev der investeret massivt på Pontet-Canet. Blandt andet blev det til en ny underjordisk Chai tegnet af Théophile Skavinski, og dengang som nu var dette et usædvanligt og prestigefyldt træk i Bordeaux.
Vinens ry voksede og omkring århundredeskiftet rivaliserede Château Pontet-Canet for første gang sine mere berømte naboer. Siden gik det ned af bakke. Cruse-familien mistede interessen for slottet og kvaliteten fortsatte nedad i en ond spiral indtil bunden blev nået i 1971 i The New York Times kunne læse, at vinen ikke løftede sig over årgangsløse Bordeauxvine, der bliver langet over zinkdiskene på de lokale barer rundt omkring i byen. I 1973 blev Cruse-familien involveret og senere dømt i en omfattende svindelsag, og det bliver begyndelsen på en ny æra for Château Pontet-Canet. Cruse-familien blev tvunget til at sælge, og i 1975 købte Cognachuset Guy Tesseron (som allerede ejede Château Lafon Rochet i Saint Estephe) slottet.
I de første år lignede købet mest af alt en investering, men det ændrede sig da Jean-Michel Comme kom til som maneger og vinmager i 1989 og da Alfred Tesseron i 1994 tog over efter sin far indledtes et imponerende parløb, som er uden sidestykke i Bordeaux nyere historie. Jean-Michel Comme var tidligt interesseret i økologi og biodynamik og opnåede lovende resultater på hans egen vingård Le Champ des Treilles i Sainte Foy. Det ledte frem til at Jean-Michel og Alfred besluttede at sparke Château Pontet-Canet i en økologisk retning og efter at have eksperimenteret med Merlot i et par år valgte man at gå all in. I 2005 blev Château Pontet-Canet således det første slot fra 1855 klassifikationen som blev både økologisk og biodynamisk certificerede.
Siden har de ikke set sig tilbage, og de hævder, at hvis man skal tro på at vinen skabes i vinmarken, så må målet være at ramme et niveau hvor hele høstes kvalificerer sig til Le Grand Vin. Château Pontet-Canet går dermed imod strømmen og erklærer, at først når deres 2. vin Hauts de Pontet-Canet ikke længere eksisterer er de helt i mål.
Køer og æsler er kommet til for at producere den nødvendige gødning og foreløbig har de 5 heste Reine, Surprise, Turbo, Ulysses og Universe overtaget markarbejdet på 34 af slottets 81 ha. Planen er fuldstændig at pensionere traktorerne og lige nu venter man kun på, at nye staldbygninger bliver klar.
I kælderen handler det også om at komme back to basis. Ved ankomsten til kælderen fjernes stilkene manuelt og der foretages ingen kemiske analyser før Le Grand Vin er sammenstukket. Samtidig er Jean-Michel og Alfred enige om at fokusere på frugt og terroir og som konsekvens heraf har de foreløbig investeret i halvtreds 900 liters lerkrukker (amphora) brændt på grus og kalksten fra Château Pontet-Canet marker.
Needless to say: Château Pontet-Canet er ubetinget et af de mest spændende slotte at følge lige nu - også selvom priserne på vinene efterhånden fuldt ud reflekterer, kvaliteten, de spændende greb frem og tilbage i tiden og den nyvundne berømmelse.
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.
Pauillac ligger på venstrebred af Gironde floden mellem appellationerne St. Estephe og St. Julien. Jordbunden er rig på grus og Cabernet Sauvignon er ubetinget den mest plantede druesort flankeret af Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. Appellationen er lige knap 2000 ha og vinene fra Pauillac anses for mange som værende ultimative repræsentanter for textbook venstrebreds Bordeaux. Hele 3 ud af de 5 slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen ligger i Pauillac: Lafite, Latour og Mouton-Rothschild, og det er med til at positionere appellationen blandt de absolut mest prestigefyldte i Bordeaux. Kun rødvin kan produceres under appellationsnavnet, og de er som regel fadlagrede.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring