Det har sin pris år efter år at skulle efterstræbe det allerypperste. Således måtte Paul Pontallier og hans team i 2006 sande at kun 36% af høsten (der allerede var reduceret som følge af frost den 11. april) havde den nødvendige klasse, og at især fadene med Merlot-vine ikke indfriede forventninger. Resultatet blev en Grand Vin med et ekstraordinært højt indhold af Cabernet Sauvignon (90%), bare 4% Merlot, og så de sædvanlige mængder Petit Verdot og Cabernet Franc (4% og 2%).

Høsten fandt sted i perioden fra den 19. september til 2. oktober hvor op mod 250 mand m/k var i sving med først at plukke druerne og dernæst sorterede dem bær for bær, så kun den perfekte frugt nåede helt ned i kælderen. 

Vinen er gæret drue for drue og parcel for parcel i 56 ege og rustfri stål tanke og sammenstukket til den endelige grand vin i januar 2007. Den er modnet 20 måneder på 100% nye fade (hovedparten fremstillet på slottets eget bødkerværksted) og derpå klaret med æggehvider og efter en ganske let filtrering tappes på flasker, som siden er forsynet med såkaldte "prooftags" for at imødegå svindel.

Paul Pontallier bemærkede med frigivelsen af vinen at 2006 vejrmæssigt til forveksling lignede 1996, med en september som ovenpå en tør og varm sommer bragte det sædvanlige omskiftelige vejr, med megen varme og tørke de første ti dage og så mildt og fugtigt frem til begyndelsen af ​​høsten hvor der var tilstrækkeligt med tørvejr til at druerne kunne plukkes uden hastværk.

Paul Pontallier kalder også 2006 for en stor årgang for Château Margaux: "Selvfølgelig ikke som i2005 eller i 2000, som er exceptionelle, men med samme elegance og renhed som i 1996, samme klassiske friskhed som i 2004, og samme imponerende styrke som i 1986 og 1995. Simpelthen en vin i balance og dermed et glimrende udtryk for Château Margaux’s ædle terroir."

Selvom Chateau Margaux befandt sig i en lykkelig periode præget af godt management i årene op til den hastigt iværksatte klassifikation af Bordeauxvinene forud for verdensudstillingen i Paris i 1855 - og derfor endte i toppen af hierarkiet - så har de sidste 150 år på slottet så langt fra været en dans på roser. Også på Chateau Margaux har mange skiftende ejere med manglende økonomisk pondus trukket tingene i en negativ retning, og selvom det var her, at man både var de første til at producere en "anden vin", og senere de første til selv at tappe vinen på slottet, så har vinen i glasset helt frem til 1970'erne sjældent formået at forsvare sin position, som 1. Cru Classé.

Den lykkelige vending kom i 1977, da den græske forretningsmand André Mentzelopoulos købte slottet efter at Pierre og Bernard Ginestet havde måttet indse, at de ikke rådede over de nødvendige midler og derfor i to år mere og mere desperat havde prøvet at sælge slottet.

En græker på Margaux! Det var før de store investeringsselskaber for alvor begyndte at tage for sig af de berømte slotte, og bølgerne gik højt i borgerskabet i Bordeaux det år. André Mentzelopoulos var imidlertid ikke helt græsk. Han havde studeret litteratur i Grenoble og havde efterfølgende tjent formuer i Burma, Kina og Pakistan på import og eksport af kornprodukter inden han forelskede sig i og giftede sig med en fransk pige. Herefter fangede bordet, og Frankrig blev hans andet fædreland.

André Mentzelopoulos havde i 1958 købt Félix Potin, som på daværende tidspunkt var en kæde af 80 dagligvarebutikker. Frem mod købet af Chateau Margaux blev Félix Potin transformeret til Frankrigs første moderne distributionsforretning med 1.600 supermarkeder. Det er derfor ikke forkert at påstå, at det omfattende og kostbare reetableringsprogram, der blev sat op, for at genrejse Chateau Margaux, var funderet på salg af dagligvarer.

André Mentzelopoulos døde i 1980, men hans datter Corinne delte forelskelsen i Chateau Margaux med sin far, og selvom hun kun var 26 år, da hun blev tvunget til bordenden, har hun formået at videreføre sin fars mission med det resultat, at Chateau Margaux i mere end 40 år har udvist en stabilitet og kontinuitet, som ganske enkelt er enestående i Bordeaux. 

I de første år fik hun hjælp fra den navnkundige Emile Peynaud, men allerede i 1983 hentede han den talentfulde Paul Pontallier ind i varmen. Han var jævnalderen med Corinne Mentzelopoulos og da de to svingede i samme takt blev Paul i 1990 forfremmet til General Manager (vinmager), og det blev indledningen til et bemærkelsesværdigt parløb mellem de to.

Desværre døde Paul i 2016 efter kort tids sygdom, og han er nu blevet efterfulgt af Philippe Bascaules fra Inglenook i Napa Valley. Kontinuiteten er imidlertid i den grad intakt, i det Philippe var Paul Pontallier’s højre hånd i perioden fra 1990 til 2011.

Anderledes dramatisk udviklede det sig, da Corinne i 1994 valgte at dele Chateau Margaux med den italienske Agnelli familie (Fiat). Efter et par år viste det sig, at de to familier ikke havde den samme kærlighed til og ambitioner for slottet, og efter år med interne stridigheder valgte hun i 2003 at købe slottet tilbage i ene eje for midler tilvejebragt via frasalg af alle aktiviteter i detailbranchen og dele af familiens massive aktieposter i mineralvandsfirmaet Perrier.

Corinne Mentzelopoulos har således gang på gang dementeret, at det ikke bare var de græske søjler, der bærer facaden på Chateau Margaux, som hun og hendes far forelskede sig i tilbage i 1977.