Manon Lorenzetti, som nu langsomt er ved at blive kørt i stilling som frontfigur og "Next Generation" på Saint-Estèphe slottet Lilian Ladouys i, lægger ikke fingrene i mellem, når hun siger: "Between greedy amplitude, sensuousness and subtility, the wines of Lilian Ladouys are elaborated by and for Epicureans", og det er da også ganske vist, at det er en af de største succeshistorier på venstrebredden efter årtusinde skiftet, som hun nu skal til at tilføje yderligere kapitler til.
Lige siden hendes forældre Jacky and Françoise Lorenzetti forelskede sig i og købte slottet i 2008 har de formået at sætte hold og skabe en helt særlig teamspirit som mange af deres kollegaer (lidt misundelige) taler om. Og da det samtidig ikke har skortet på vilje til at investere og ekspandere (blandt andet med parceller fra naboerne Tour de Pez and Clauzet) er Château Lilian Ladouys virkelig blevet et slot det er værd at følge og forfremmelse til "Cru Bourgeois Exceptionnel" i februar 2020 var, som det er blevet sagt, "uundgåelig".
Takket være massive opkøb er det lykkedes at løfte det kontrollerede areal op forbi de 80 ha. på aksen op forbi Château Montrose og næsten ind i baghaven på Château Calon Ségur, og efterhånden som de forskellige så parceller er blevet overtaget er det konventionelle landbrug blevet trukket i en mere bæredygtig retning og i 2020 proklamerede Emmanuel Cruse, der tiltrådte som General Manager i 2013 at hele mosaikken af vinmarker, de flere end 100 små parceller, nu skulle certificeres økologisk.
I 2019 var der tale om høst i smukt efterårsvejr i perioden fra den 25. september til den 9. oktober. Der er overtalt tale om en manuel høst først med en soignering af klaserne og dernæst en sortering drue for drue efter stilkene er fjernet. Der arbejdes med koldt aromaudtræk i op til en uge inden den egentlige gæring i rustfrit stål. Le Grand Vin og anden vinen La Devise de Lilian sammenstikkes omkring årsskiftet og derpå følger 15 måneder modning i fade fra 8 forskellige bødkere frem mod aftapningen på flaske.