Château La Fleur-Pétrus
2015 - Château La Fleur-Pétrus
Anbefalinger
James Suckling
99
James Suckling
Robert Parker - The Wine Advocate
96
Robert Parker - The Wine Advocate
Decanter Magazine
95
Decanter Magazine
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
97
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
-
Beskrivelse
-
Producent
-
Oprindelse
Beskrivelse
La Fleur-Pétrus er kontinuerligt en af de bedste performere i Pomerol, og den funkler som en af de klareste ædelsten i Moueix-emperiets krone.
Selve slottet er fra 1782 og ligger helt unikt placeret på Pomerol-plateauet mellem Petrus og Lafleur. Moueix-familien købte det i 1953, og selvom slottet var kendt forud for salget, har Moueix familien ikke overraskende bragt det ind i en ny liga.
I 2015 var blandingen 92% Merlot, 7,5% Cabernet Franc og 0,5% Petit Verdot, og netop fordi jordbunden er ganske gruset flere steder på La Fleur Pétrus, kan Petit Verdot modne her.
James Suckling kvitterer med at give 2015 årgangen 99-100 point, hvilket yderligere sætter en fed streg under denne vins klasse og kvalitet.
Læs mere
Årgang |
2015
|
Land |
Frankrig
|
Region |
Bordeaux
|
Distrikt |
Pomerol
|
Producent |
Château La Fleur-Pétrus
|
Vinmager |
Arnaud de Lamy & Team
|
Druer |
Merlot (91 %)
|
|
Cabernet Franc (8 %)
|
|
Petit Verdot (1 %)
|
Nettoindhold |
0,75
l
|
Lukkeanordning |
Naturkork
|
Produktionsform |
Konventionel
|
Alkoholprocent |
14,5 %
|
Restsukker |
0,5 g/l
|
Indeholder sulfitter |
Ja
|
Fadlagret |
Ja
|
Varenr.: |
206935 |
Producent
La Fleur-Pétrus var det andet slot som Établissements Jean-Pierre Moueix i Liburne købte, da de i 1953 begyndte at udvide deres grossist virksomhed til også at omfatte egentlig vinproduktion. I dag ejer og bestyrer familien en imponerende portofølge af primært venstrebredslotte, og med navne som Château La Clotte og Magdelaine i Saint-Emilion og Trotanoy, Lagrange, Lafleur, Lafleur-Gazin, La Fleur-Pétrus og ikke mindst selveste Petrus på cv'et er det ikke uden grund at Mouiex tituleres "kongen af Pomerol".
Kort efter købet blev Bordeaux ramt af den værste frost i mands minde, og de fleste af de gamle vinstokke på Lafleur-Petrus gik til og måtte genplantes hvilket tyngede slottes ry op gennem 1960’erne og langt op i 1970’erne. Siden er vinens omdømme og popularitet blot blevet ved med at vokse og hvad vinen måtte savne i koncentration i relation til naboerne Petrus og Lafleur vinder den i subtil finesse og enestående delikatesse.
Det oprindelige La Fleur-Pétrus var på godt 10 ha., men i 1994 kom der 4 ekstra ha. da den aldrende Marie Robin solgte en del af Le Gay for at familien kunne bevare kontrollen over det "ægte" Lafleur og i 2012 fulgte yderligere 4 ha. da det lykkedes at købe Chateau Guillot fra Cliquot-familien.
Det moderne La Fleur-Pétrus dækker således i dag godt 18 ha. som er tilplantet med 91% Merlot, 6% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Ekspansionen har betydet, at de fysiske rammer på La Fleur-Pétrus blev for små og siden 2013-høsten er vinen blevet fremstillet på det nærliggende Château Hosanna hvor faciliteterne også er mere tidssvarende. En del af fadlagringen sker dog stadig i den gamle kælder på La Fleur-Pétrus som nu under høsten fungerer som Moueix-familiens meget travle kommandocentral.
Læs mere
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.
Distrikt
Pomerol ligger på højre bred af Dordognefloden i Libournais. Appellationen dækker ca 800 ha relativt uniformt og fladt land. Den sydvestlige del er en smule mere sandholdig end den østlige del, som er rig på ler. Længst mod øst grænsede til St. Emilion findes en særlig jernholdig ler, "Crasse de fer", og netop i dette område findes tre af appellationens højst estimerede slotte, Petrus, Lafleur og Le Pin. Merlot er den dominerende druesort, og hvis der indgår andre druer er det som regel Cabernet Franc eller i endnu mindre grad Cabernet Sauvignon. Vinene er kendt for både at være charmerende og imødekommende som unge men også, særligt fra de bedre producenter, at kunne udvikle over mange år i flasken. Pomerol har ingen officiel klassifikation af appellationens producenter og dækker udelukkende rødvin.
Frankrig, Pomerol, Rue de Tropchaud, Chateau La Fleur Petrus邮政编码: 33500
True
Château La Fleur-Pétrus
Frankrig, Pomerol, Rue de Tropchaud, Chateau La Fleur Petrus邮政编码: 33500