Jean-Pierre Cournut, der oprindeligt er uddannet ingeniør og i en årrække arbejdede for Dassault-Aviation, kom hjem til gården i 1993 og har siden brugt sin viden fra sit fag til at implementere en række tekniske forbedringer i kælderen og trække produktionen i en mere bæredygtig retning og i hele det nye millennium har pilen kun peget i en retning, og det er opad!
Jean-Pierre er således i dag kendt og respekteret som en af de mest perfektionistiske og detaljeorienterede vinmagere på hele Côte-de-Beaune. Det ses på bygningerne, det fornemmes i kælderen og det smages i vinene, hvor hans passionerede arbejde med Pinot Noir får os til at forstå hvorfor de røde vine engang dominerede i Chassagne-Montrachet.
Jean-Pierre har sammenlagt 5,5 ha. med Pinot Noir i Chassagne-Montrachet og her er det den fine Villages som sammenstikkes af frugten fra flere forskellige Lieux-Dits der alle ligger på sydsiden af den lille landevej D113a, som adskiller dem fra Premier Cru markerne.
Vinstokkenes alder svinger enormt og Jean-Pierre indrømmer at det er et gæt når han anslår at gennemsnitsalderen er omkring de 30 år. Vinstokkene kultiveres efter samme principper som parcellerne på Premier Cru markerne, det vil sige uden eller med meget beskeden anvendelse af herbicider, insekticider og fungicider og med hård beskæring af vinstokkene for at få den bedst mulige koncentration og kvalitet i frugten.
Høsten er manuel og der sker en soignering af klaserne både i vinmarken og oppe på vingården inden alle stilke fjernes og en del af druerne knuses inden de udsættes for en såkaldt kold maceration i helt op til 14 dage inden temperaturen hæves og de naturlige gærceller for alvor får lov til at tage fat. Herefter modner den unge vin 13-14 måneder på fade (20-25% nye) inden den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske uden filtrering.
En lys, yndefuld og delikat Bourgogne med klare toner af røde bær så som jordbær, hindbær og lidt ribs, et diskret krydret hvisk fra fadene og en blid, nærmest æterisk afslutning, hvor lidt begyndende udvikling viser sig med pikante toner af svampe og skovbund.
En vellykket kombination af 2017 årgangen, som er meget klassisk og appellationens signatur, hvor Pinot Noir får lov at vise sig fra sin feminine side, og et fremragende bud på rødvinen til retter med stegt fisk, og med tilpas syre til syrlige saucer og tilbehør.
"growing season was so much easier than the seriously difficult 2016 season that had us chasing our tails for most of it. We arrived at the harvest without incident beyond another April frost scare, which has become all too common but that's another story. I chose to begin picking on the 1st of September and brought in correct yields in white but generous volumes in red. The fruit was clean and ripe and required almost no chaptalization and as a result the vinifications were pretty straightforward. As to the wines, my take is that the reds are frank and refreshing with excellent transparency to the underlying terroir but the whites are genuinely excellent." - Jean-Pierre Cournut i juni 2019